Hej Lars - og velkommen til Forum

Jeg tror godt I kan være heldige og finde kyllinger i starten af maj, selvom de fleste, som avler med udstilling for øje, nok har indstillet rugningen på det tidspunkt. (Udstillere ruger tidligt på sæsonen, så dyrene kan nå at blive færdigudviklede inden vinterens udstillinger.)
Kyllinger skal bruge en varmelampe, også selvom det er sent forår/tidlig sommer. De små kræ kan først holde varmen selv når de har fået en rigtig fjerdragt (fuldbefjerede) efter ca. 6 ugers tid, måske lidt mere. Men sådan en varmelampe koster heller ikke en herregård

og når I nu er en børnefamilie, så vil jeg mene det er sjovest at få kyllingerne så små som muligt - så er der også bedre mulighed for at I kan gøre dem håndtamme.
Du kan se Forummets opdrætterliste her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,661.0.html Hvis du klikker på folks navne kommer du ind på deres profil, så kan du se hvor i landet de befinder sig og evt. sende dem en besked med en forespørgsel.
Held og lykke med det hele - og husk nu at bygge riiigelig stort, det er jo en hobby som griber om sig
