Jeg har lige pustet ti små æg ved hjælp af en sprøjte og en kanyle. Jeg læste om metoden her på forum. Og det er godt nok nemt og smart. Jeg kunne ikke finde "opskriften" igen, så her er den, hvis nogen skulle have lyst til at prøve:
Lav hul i den runde ende af ægget med kanylen og udvid det med en stoppenål eller en tændstik.
Blæs forsigtigt luft ind ved hjælp af sprøjten og kanylen og indholdet løber ud, og ned i den skål man har under.
Bagefter kan skallerne skylles indvendigt med vand, igen ved hjælp af sprøjten og kanylen. Og til sidst blæses luft i skallerne for at få det sidste vand ud.
Æggene er fra min lille 23 uger gamle høne, så de er rigtig små og fine.