I går flyttede jeg mine 7 farvorolles kyllinger ud i hønsehuset med deres varmelampe, de er nu 5 uger gamle. Vi var lidt spændt på hvad hønseflokken sagde til dem, men jeg synes deres kyllingebur var ved at blive for lille til dem.
I går aftes da hønsene kom ind, gik de fint, ingen problemer der, hønsene gik bare ind på deres sædvanlige natte-plads. Men her til morgen sagde min mand at de små sad i et hjørne og når de gik derfra var den ene af Orperne efter dem. Jeg går selv ud til dem først på formiddagen, da der er en værre kaglen derude fra som jeg ikke har hørt før.
Da jeg kommer ud er der kun min Sussex, én Orpehøne og min hane udenfor, og larmen kommer inde fra hønsehuset. Hurtigt ind og se til kyllingerne, og så jagede jeg hende som ikke sad på reden ud, så kyllingerne kunne få fred. Jeg går ind for at hente foder til de små, og da jeg kommer tilbage er hønen inde igen, og går og snakker på en måde som jeg ikke har hørt før. Jeg går ind og fodrer kyllingerne som kommer og spiser af min hånd som de plejer, og så skal jeg da ellers lige love for at hønen hæver stemmen.
Som jeg får studeret dem nærmere, lader det til at hun faktisk slet ikke er efter kyllingerne, men istedet kalder på dem, og kommandere lidt med dem, og hun lyder nærmere som en skruk der snakker til sine kyllinger, end en gal høne. (da hun havde fået dem hen i hjørnet igen, gik hun i reden til de to andre).
Er det virkelig muligt at en høne som ikke har været skruk, kan finde på at forsøge at blive hønemor for 5 uger gamle kyllinger? Og i så fald, er der så chance for at hun snart giver op, eller at kyllingerne begynder at følge hende?