Her er så min beretning om mine elskede Brahma.
Hurrah, hurrah, hurrah!
Mine drømmedyr og yndlingsdyr er nu samlet i eget hjem! To stammer i hvert sit lille slot med løbegård.
I det ene slot: mine (sønnens) meget store, smukke hvid-blå columbia 1,2 + en smuk hvid-sort præmiedronning til låns fra Jesper. Min søn er pavestolt over at låne noget så fint. Han passer ekstra på den hver dag, for tænk, hvis den fik det skidt og måtte tage hjem.
I det andet slot: mine nye gul-sort columbia 1,1. Smukke avlsdyr fra Jespers Brahmagård. Desuden 0.3 hvid-sorte til at avle kyller i gul-sort. Topkvalitet, skønne dyr (der vil sidde på pind).
Nu skal der bare komme små prinser og prinsesser........
Kæmpe tak til Jesper for en fantastisk oplevelse med rundvisning på Brahma-borgen i det Sydsjællandske. Og så endde på flere matrikler.
SÅ mange lækre dyr på een gang. Jeg er nærmest stolt af, at mine fine blå høne fik sit nye hjem der.
Ja, jeg må jo indrømme, at jeg måtte tage mine meninger om båndede dyr op til revision. Jeg har altid syntes, at hanerne var smukke og hønerne lidt (ja, undskyld) kedelige. Men tæt på.
Wauww! Det må være næste projekt og stamme (når ungerne flytter hjemmefra
).
Men hr. Rasmussen!!! - pas på den slemme mand
.
Det var bare SÅÅÅ tæt på, at jeg også kom hjem med 1.1 sort-sølv båndede. Sådan bare lige oveni!
Hvis ikke jeg havde medbragt min meget fornuftige husbond, havde hr. Rasmussen forledt mig!
Det skal lige påpeges, at rundvisningen har givet husbonden en lidt større forståelse og passion for Brahmaerne.
Selv om han ikke kunne overtales til ligefrem at løfte en Brahma (det kommer næste gang).
Så var der det "sorte helvede" på Brahmaborgen.
Ikke min navngivning. Jespers egen (garanteret ikke Rikkes
). Alle Rikkes flotte sorte Brahma. I solskin med strålende grønne blink i fjerene. Det lykkedes IKKE Jesper at overbevise mig om, at farven er kedelig.
Og så lige de gul-blå, de birkefarvede, Rikkes unævnelige hemmelige. Fantastiske projekter.
Alle med mulighed for en invitation: besøg Jesper og Rikkes hemmelige borg! Det er en BRAHMAtisk oplevelse. MEN lad jer ikke friste af de smukke dyr - trods Jespers overtalelsesevner.
Det lyder måske tåbeligt og overdrevent, men hvor er jeg lykkelig for mine dejlige høns. Og det er skønt at vide, at andre er ligeså tossede.
Et lille plus: jeg får mere og mere lyst til at skal udstille mine smukke dyr. De skal da ses!