Panik af værste skuffe

[mineunger]

Ikke om høns.

Vi var i legoworld i går med vores 3 børn på 3, 6 og 7 år.
Da vi nærmest er på vej hjem og bare lige skal have en kop kaffe og en muffin er vores 2 yngste pludselig væk.
Vi stiller os der hvor vi sidst så dem og jeg er egentlig lidt irriteret på hende på 6 år for hun går bare.....
De første 10 min er jeg irriteret.
De næste 20 min er jeg bekymret.
Den næste halve time er jeg fuldstændig i panik. Jeg når både at hyperventilere, hyle og sidde fuldstændig paralyseret.
De havde armbånd på med mit telefonnummer og jeg kunne bare ikke forstå at der ikke var nogen der ringede til mig........
Efter 1 time ringer telefonen så. En venlig dame har fundet min yngste søn sovende foran et fjernsyn. Han er blevet afleveret til informationen hvor han venter på mig.....
Jeg skynder mig afsted, og der sidder han træt og ked.
Min datter er IKKE med.....

Men lige bag mig siddet hun så og leger. Hun havde sat sig der for så regnede hun med at jeg ville finde hende. Desværre havde hun ikke sagt til informationen at hun var blevet væk.

Efter godt en time er vi alle forenet igen og kan køre mod Møn.
Men hold da op hvor jeg nåede at blive bange......
Næste gang vi skal afsted bliver der aftalt hvor og hvad man skal gøre hvis man bliver væk....

Stina

[Hebber]

Godt at i fandt dem.
Hold op hvor er man bekymret når man ikke kan finde børnene.

Susanne

[Trine Bierberg]

Åh...dette er prøvet et par gange!!
Det er frygteligt!!
Vi var engang i Tyskland i et stort supermarked, min 3 årige gik lige ved siden af mig. Jeg gik den ene vej omkring et tøjstativ og hun gik den anden og væk var hun!!
Der blev ledt højt og lavt, men væk var hun!!
Min svigerfar stod for enden af en rulletrappe og ventede på os ved udgangen til parkeringstaget og han havde heller ikke set hende!!
Der blev løbet hurtigere og hurtigere i butikken og vejtrækningen var nær stoppet, da min svigerfar kom med hende i hånden....hun var blevet væk, sagde hun og så havde hun taget trappen op til pakeringstaget og fundet bilen, for så ville vi vel komme og finde hende!!!
Hun fik mange kys kram og ros!!!

[Henriette Hall]

Uh ha den kender jeg. Asbjørn havde overhovedet ikke den der trang til at vide hvor de voksne var, så han spadserede lystigt afsted, og så var det alle andre der var blevet væk. Han har været forsvundet til Åh-abe-koncert, i legoland, bonbonland, grøn koncert og meget andet. Og når han blev fundet, så sendte han alle et bebrejdende blik, og spurgte hvor vi var blevet af! Alle andre var selvfølgelig ramt af panik, men han fattede ikke postyret.

[Marianne Vedel]

Puh, godt der ikke skete noget

[Jean Hansen (Lavbo)]

Jeg har altid skrevet mit mobilnr. med kuglepen på armen af ungerne og sagt til dem at hvis de lige pludselig ikke kunne se/finde os, skulle hive fat i en af dem som arbejder hvor vi nu er henne, det kan være iskiosken, infoboden, toiletdamen eller hvem de nu lige kan få fat på, bare det er nogen som arbejder på stedet og bede dem og at ringe til os. Det har endnu ikke været nødvendigt.

Men da vi boede på Amager kom vi tit i Amagercenteret og der havde jeg vist dem hvor infoforretningen var henne og hver gang vi kom væk fra hinanden mødtes vi altid der. (Skete tit, der var en Fætter BR i centeret )
Ungerne var ikke ret gamle før de vidste at vi altid kunne finde hinanden der så de fandt lynhurtigt ud af at bare de havde været væk i 5-10 min ville jeg være der og omvendt.

[Laila]

Min 4-årige, og min nu 9-årige, har også forsvindningsgener..
Værst er Zelina på 4, for man kan faktisk se hende løbe væk, kalde på hende, for kun at høre hende grine fornøjet og spæne videre...

Hun lavede nummeret sidste år i Tivoli, hvor min tidligere svigermor da NOK skulle holde øje med hende, mens vi smuttede op i et eller andet... på vej tilbage til de andre ser jeg så pludselig Zelina komme stormende, og får grebet hende i farten, og efter et minuts tid kommer tidligere svigermor halsende.... har stadig mareridt om hvor Zelina spirrivippen, der frygter ingenting, kunne have begivet sig hen... For hun mener bestemt heller ikke det er hende der bliver væk...

[John Mejland]

Min 4-årige, og min nu 9-årige, har også forsvindningsgener..
Værst er Zelina på 4, for man kan faktisk se hende løbe væk, kalde på hende, for kun at høre hende grine fornøjet og spæne videre...

Jeg tror det har noget med navnet at gøre, vi har et barnebarn 4 år hun hedder så Celina, hun er også altid væk

[SanneL]

Uha, kommer til at tænke på da vores to små drenge listede afsted fra restauranten på Oslo-færgen og var VÆK. Der kom min puls godt nok også op på noget der vist ikke kan måles.  Vi fandt dem 30 min senere i lystig leg i kahytgangene et par etager længere nede. 

/Sanne