SUK! - Ikke om fjerkræ

[Mai-Britt]

Æv for en træls historie, stakkels hund der hver dag skal gå i angst...

[GKV]

Som ex-opdrætter gennem mange år kan jeg kun sige, at jeg fattes ord! Stakkels familie og stakkels lille hund, hvis verden er blevet kaos.

Der er en masse uansvarlige mennesker rundt omkring, vi ved det, der er skrevet side op og side ned om det i pressen og på div. fora, men stadigvæk er der mennesker der lader sig bedrage af, enten en rørende historie, eller de ydre omgivelser.

Jeg erfarede i min tid, at folk lod sig forblænde af omgivelserne, ikke så meget hundenes, men hvis huset og haven var flot med det rigtige inventar, ja så troede man da også, at det gjaldt for hundene. I mange tilfælde ja, men så langt fra i alle. Har set prægtige hjem, med baggange fyldt med bure med hunde i, udstillingshøns så fyldt med kalkben at de knapt kunne gå, men hjemmet!!!! Det var gearet til at modtage fine besøg, der kunne man se de hvalpe der var tilsalg og så moren, men aldrig kunne de komme i den såkaldte kennel. Alt foregik i det store samtalekøkken.

Mit hjem har altid båret præg af, at her er der dyr, hundehår i sofaen, kattehår i sengen, pladrede gulve, et badeværelse der sejler for jeg havde lige vasket et par hunde o.s.v. Adr, adr, sikken da en gris, hendes hunde er nok ikke så fine.

Men de var og er en del af mit liv, ligesom mine andre dyr og er en høne syg kommer den ind i huset til mig og får lidt ekstra.

Summa sumarum, folk bærer en stor del af skylden selv, ved ikke at sætte sig ind i tingene og tænke sig godt om. Min mening er, at man får de bedste hunde fra gode opdrættere med ordentlige kennelforhold, hvor hundene er del af hverdagen. Der kender de til deres linier, sorterer dem fra der ikke er egnet til at være menneskets bedste ven og derfor ikke egnet til avl, får øjenlyst, HD tjekket og hvad der ellers er, der skal gøres, samt udstiller og får dem avlsgodkendt.

Køkkenbordsopdræt bryder jeg mig ikke om, det er omend endnu ringere, da mange af hundene slet ikke er tilmeldt de avlsprogrammer der skal beskytte imod arvelige sygdomme og defekter.

VH Gunni.

[KEW]

Det var så højst sansynligt en dansk version af en hundefabrik hvor man lukrere på folks følelser for søde hvalpe. Hundene går kun for at producere hvalpe.
Så får den lige en ekstra med at de sku skilles.. det kan være det passer men kan snildt igen være følelses pladder fra sælger.
Det var min bror ude for da de købte hvalp! Sælger blev sgu ikke skilt!

Regel nummer 1.
Køb ALDRIG hvalpen samme dag man er ude og kigge den af flere gange.
Man er et følelsesmæssigt fjols når man ser på hvalpe!
(dvs det er ikke fornuften der råder)

Den hund her har i mine øjne kun en vej og den er tung men best for hunden

[Charlotte J.]

Det er én enkelt trist beretning om det virkelige liv ud af hundredevis af andre hunde/dyr i samme situation... Det er forfærdeligt og jeg forarges hver eneste gang jeg hører om det  Det skulle være lovpligtigt med et "kørekort" til dyr og børn....

[-Julie-]

Desværre syntes jeg også, at hvalpekøbere ofte, kun i købsøjeblikket har øjne for det lille kræ, de er i færd med at købe, og sælgers ord alt for ofte preller af, som vand på en gås....

Derfor gjorde jeg det med mine sidste kuld, at jeg kraftigt opfordrede køberne til, at besøge deres hvalp, inden den var gammel nok til at flytte hjemmefra.... De fleste fulgte opfordringen... Og det tror jeg faktisk, samtlige hvalpekøbere blev glade for... Og om ikke andet, så blev jeg det, for det fortalte mig, at de gad ofre sig lidt, for deres hund, og skal jeg være ærlig, så er det også nødvendigt, når de køber hvalp her... Da det er hunde med liv i.

M.V.H....Benny..

Vi har afsat 4 hvalpe nu hvor de er 3 uger gamle. 1 kommende ejer har været forbi 1 gang, de andre 2 gange - og imorgen kommer den ene igen. Jeg vil hellere holde åbent hus, så jeg måske kan hjælpe med at vælge den hvalp, der passer til ejeren (det kræver jo at man har mødt ejeren nogle gange). Det lader til at være ret godt so far.

[pilegaarden]

Jeg må nok gå til bekendelse og indrømme at jeg i ren forblændelse har taget chancen ved køb af hvalp fra et opdrætssted som nok ikke burde have med opdræt at gøre.

Det var den GD som jeg tidligere har skrevet om at jeg endte med at aflive fordi den pludselig fik en brist i hovedet og forsøgte ad flere omgange at tage livet af den Westi den havde levet sammen med i mere end 1½ år.

Jeg havde altid ønsket mig en tigerstribet GD, da jeg synes de er såå flotte. Kort tid efter vores 8 år gamle gule GD var død (aflivet pga af akut mavedrejning  ) fandt jeg på nettet en annonce med næsten nyfødte, tigerstribede hvalpe. Fra Kennel xxxx. Jeg fik aftalt en dato for et besøg og på dagen ringede lige for at fastsætte besøgstid. Fik så at vide at det ville blive på en venindes adresse, da det havde været nødvendigt at flytte mor og hvalpe. Et eller andet urimeligt krav fra Dansk Kennel Klub, men noget der var styr på.

Nå men vi tog til den angivne adresse, hvor også sælger var til stede. Det var et lille parcelhus med en lille have og et aflukke bagtil, hvor der blev 'holdt' et par GD-er. Den del brød vi os ikke om, men mor og hvalpe var inde i huset og vi fik al den tid vi ville til at lege med alle hvalpene, og udvælge en som vi på et senere tidspunkt kunne købe. Opholdet hos veninden var kun midlertidigt, fik vi at vide, og udelukkende fordi DKK havde lavet noget kludder i noget papirarbejde.

Vi reserverede en tævehvalp, men med det forbehold at vi ville have lov at besøge den nogle gange mere i de kommende uger inden endeligt tilsagn.

Det blev efterhånden som tiden gik lidt mere uldent omkring dette udestående med DKK, men da vi ikke havde planer om avl var registrering i DKK ikke altafgørende, bare hunden var i orden. Vi ville dog ikke betale for en udstillingshund, hvis papirerne ikke var i orden. Det skal siges at jeg deltog i 3 udstillinger med vores første GD, mens hun var unghund, så deltagelse i udstillinger kunne muligvis komme på tale hvis papirerne var i orden.

Nå, men vi besøgte hvalpen 3 gange mere inden overtagelsen fandt sted, og den og de andre hvalpe så ud til at fungere fint hver gang, og de så i det hele taget sunde og raske ud.

Ved det ene af disse besøg var kun veninden til stede, og hun valgte at lukke moderen ud i baghaven til de andre GD-er. Efter nogen tid blev der en voldsom uro i baghaven og veninden gik ud til de, nu 3, voksne GD-er. Hun fik dysset dem ned og lukket en af dem ind i en slags gård. Men hun kom ind med en 4-5 cm lang flænge i underarmen. Men hun slog det hen og sagde at hun havde fået armen ind mellem 2 hunde der viste tænder ad hinanden. Og her burde vi jo nok have set advarselslamperne.

Vi fik at vide at faderen til vores hvalp var en udstillingshund fra en anden avler, men det kunne vi ikke rigtigt få papir på fra DKK, hvilket resulterede i et mindre afslag i prisen.

Vi fik vores hvalp hjem til den aftalte tid. Vi havde mange 'angst'problemer med hvalpen i starten. Men vi gik mange ture med den. Gik til hvalpetræning, og hvad vi ellers kunne gøre for at gøre den tryg ved andet end de nærmeste omgivelser. Og den del lykkedes ganske fint.

Men i 2-års alderen, som tidligere beskrevet i en anden tråd, blev den pludselig aggresiv overfor vores Westi, som den ad flere gange var klar til at slå ihjel. Og vi endte med at lade GD-en aflive, af frygt for at det skulle blive værre, og måske næste gang være et menneske (barn).

Vi kom efterfølgende til den konklusion, at det sandsynligvis var faderen til hvalpene der gik i den omtalte baggård, og at han formentlig slet ikke var egnet til avl pga en brist i hovedet.

Vi kontaktede 'avleren' efter disse hændelser, men hun var ophørt med avl og havde 'afviklet' sine hunde et ½ år efter vi havde købt vores hvalp, og havde iøvrigt ikke lyst til at tale med os om det. Og det var ikke fordi vi forlangte refundering eller lignende. Vi ønskede sådan set blot at finde ud af hvad der kunne være gået galt, være årsag. Men vi stod tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål.

Nu har vi så en Blue Merle han GD, som er lige så god og blid som vores første gule GD. 
 



 

[Piglet79]

Erik, en beretning som den du kommer med der, er netop en af grundene til, at jeg helst vælger at købe hund hos seriøse og kompetente avlere, der vægter det mentale mindst lige så højt som det fysiske.

[morAnna]

nej hvor trist!
 vi har sagt flere gange nej til køber da de vidste slet ikke hvad de gik ind til(vi havde 2 kuld hvalpe)
der var en køber der gik ud fra at labrador var på størrelse af en spaniel og kunne slet ikke forstå at forældrene var SÅ store!, eller en der mente kunne klare et par ture daglig- han havde jo arbejde...
jeg er enig at man burde lave hundekørekort for mange "mishandler" deres hunde blot fordi de ved ikke bedre.
ja SUK...

[Wanda]

Jeg må nok gå til bekendelse og indrømme at jeg i ren forblændelse har taget chancen ved køb af hvalp fra et opdrætssted som nok ikke burde have med opdræt at gøre.

Det var den GD som jeg tidligere har skrevet om at jeg endte med at aflive fordi den pludselig fik en brist i hovedet og forsøgte ad flere omgange at tage livet af den Westi den havde levet sammen med i mere end 1½ år.

 

Det kan også have været hormonelt Erik. Jeg har jo også haft GD og de var også tigret   Tæven var god som dagen var lang, min hanhund (søn af tæven) fik problemer da han blev omkring de 2 år.  først var det fysisk, blødninger fra sædleder, masser af forhudsbetændelse. Efter først med. kastration og derefter operativ, gik det helt galt... der var et par store traumer i forbindelse med den operative del, men dyrlægen var sikker på at det hele var hormonel forstyrrelse og som havde sat sig på hjernestammen, så altså ikke til at træne væk.  Han begyndte nemlig også så småt atblive mere og mere kortluntet... og da han først en dag knurrede af mig da jeg ville røre hans madskål (jeg har altid gjort et stort nummer ud af at træne at det er ok jeg tager maden og at de får den igen og har aldrig haft problemer) og at han en anden dag truede et af familien kendt 2 årigt barn vidste jeg hvad klokken var slået, jeg måtte tage min smukke store dejlige hund til dyrlægen en sidste gang.

[pilegaarden]

Erik, en beretning som den du kommer med der, er netop en af grundene til, at jeg helst vælger at købe hund hos seriøse og kompetente avlere, der vægter det mentale mindst lige så højt som det fysiske.

Kan slet ikke være uenig med dig. Men nogle gange kan man bare ikke få hvad man lige drømmer om, fra seriøse avlere, selvom man er villig til at betale for det. Og det kan jo være svært at vente et år mere på næste kuld.

@ Wanda
Min var en ikke neutraliseret (som det så flot hedder  ) tæve. Så der burde ikke være hormonelle forstyrrelser indblandet. Men hvem ved?

@morAnna
Jeg er meget tilbøjelig til at give dig ret mht en eller anden form for krav om et grundkursus inden man kan erhverve sig retten til at anskaffe en hund. Ligegyldig hvilken race vi iøvrigt taler om. For hundenes skyld, især. 

[Piglet79]

Kan slet ikke være uenig med dig. Men nogle gange kan man bare ikke få hvad man lige drømmer om, fra seriøse avlere, selvom man er villig til at betale for det. Og det kan jo være svært at vente et år mere på næste kuld.
 

Nej, det kan være svært at vente nogen gange, men jeg er så en af dem der gerne venter et ekstra år eller to, hvis det er nødvendigt. Manden her i huset ønsker sig en Skt. Bernhards igen, og det er jeg efter flere år gået med til. Nu skal der så først lige spares penge sammen til den, og så er det nok også ved at passe med, at det er tiden for en ny hund hos os (Vi har to, og ønsker ikke at have flere end det). Og når jeg om ca. fem år skal have ny hund, så ved jeg godt hvilken race det skal være, men jeg synes ikke udvalget her hjemme i DK er godt nok, så jeg er allerede nu så småt ved at søge efter gode avlere i Holland og Belgien. Og jeg ved at prisen for den hund sandsynligvis vil blive mellem 15 0g 20.000, inden jeg får den hjem.

Og så er det jo heller ikke nuttethed der sælger til mig. Selv som barn, var det den voksne hund jeg foretrak frem for hvalpene.

[Helen Ørndorf]

Trist læsning.. Det er dog muligt at rette en sådan hund. Min hundeflok indeholder 2 skæve eksistenser, en gammel dreng der nu er 13 år ( fik ham som 9 årig ) og en dreng på 6 år fik ham som 1 årig. Den gamle stod til aflivning, da den ikke længere skulle bruges til avl, og min lille Odin var en del af en flok unghunde der skøttede sig selv, da der var nye små søskende der belv solgt. Ja han var fra et sted der dengang storproducerede.
Begge er i dag velfungerende hunde, dog stadig med problemer med at markerere alle steder. Det er løst med et boyband der sættes løst om maven når de er med i byen og inde i stuen.
Odin går jeg stadig til træning og legetime med hos en uddannet adfærdsterapeut, og det er hende og hendes måde at lære mig at omgås mine hunde, det gør at Odin ikke også blev afleveret på "dødsgangen".


Gismo


Odin

[Storm-Olsen]

Miraklernes tid er ikke forbi, så her får i den foreløbige slutning på historien om Sigurd.

Der var sat dato på aflivningen af en trist, trist familie, der bare kunne se ham blive mere og mere stresset, forvirret.. og bidsk.

Men det er, som Helen siger, muligt med tid, tålmodig og kærlighed at rette på en hund, som ham - hvis bare man ikke forventer sig en elite lydighedshund, men kan nøjes med en god ven med, måske, visse særheder.

Dagen før Sigurd skulle dø, ringede min telefon. En dame, en ven af ven, med masser af hundeerfaring, tålmodighed, kærlighed og et lille, ensomt hus langt ude på landet meldte sig. Hun havde hørt rygtet om Sigurd. Og trods alle skrækhistorier og forsøg på at afskrække hende, holdt hun fast.

Sigurd flyttede istedet for at dø.

Lykkelige var de gamle ejere, for selvom de var kede af at skulle skilles fra ham, var det jo da bedre, at han fik en chance.
Lykkelig var Sigurds nye ejer for sin lille nye ven.
Og lur mig.. da Sigurd rulle sig sammen i sofaen med hovedet på hendes skød og snorkede som en meget større hund.. da så han også helt tilfreds ud.

Man må bare håbe, det fortsætter sådan. Min tillid til menneskeheden er genoprettet. Indtil næste gang

[Annette S.]

Nårhh - det lyder da som en lykkelig slutning på en skrækkelig historie 

[Wanda]

fantastisk!