Nikes første dage på barselsgangen har bestemt ikke været den gode oplevelse, som vi (Nike og jeg) havde håbet på.
Vi har stadig ammeproblemmer, fordi hendes bryster har været så overspændte og der også kom en brystbetændelse til.
Brystbetændelsen er væk, men killingerne får stadig ikke nok at spise, og har ikke taget på endnu, faktisk har den ene tabt yderligere 3 g.
I morges havde jeg en god snak med dyrlægen, som lærte mig, hvordan jeg giver Nike en indsprøjtning. Nu får hun så 0,2 ml oxytocin hver gang hun skal amme, og det skubber pænt på. Samtidig får killingerne modermælkserstatning hver 3-4 time.
Jeg må sige, at det er meget grænseoverskridende for mig at skulle give min kat en indsprøjtning, men havde man en i familien, der skulle have insulin var det jo det samme. Jeg har ikke et problem med at vi hjælper hende, men det er svært for mig at stikke hende.
Det er utroligt som mine grænser flyttes igen og igen for, hvad jeg tror jeg kan, når bare det gælder mine dyr.
Jeg er noget træt, for har ikke fået mange timers søvn siden natten mellem søndag og mandag, men jeg kan sove, når jeg bliver gammel.
I går troede jeg faktisk, det var ved at gå den rigtige vej, men natten fik lige den illusion til at briste.
Nu vover jeg så pelsen, og tror, at det går den rigtige vej, den ene killing har taget svimlende 3 g på, den mindste har ikke taget på endnu, men holder dog vægten, og for første gang har jeg oplevet at de har sovet så dybt, at jeg kunne flytte på dem, uden at de vågnede.
Det er sandelig godt, at Søren ikke er her, så jeg ikke behøver at tage hensyn til andre end misserne. Men nu kommer hen jo hjem i aften, måske bliver han nødt til at sove i gæsteværelset, for der er ikke meget ro om natten, men jeg kan jo også håbe på, at der bliver lidt ro på i nat. Under alle omstændigheder, skal jeg jo op og give dem tilskud nogle gange i nat.
Hønsene og vagtlerne har været lidt stedbørn de seneste dag, de har selvfølgelig fået mad og vand, men jeg har kun fået gjort rent hver anden dag.
Jeg tror næsten ikke, der er den ting, der ikke har drillet med denne fødsel, bortset fra at vi slap for et kejsersnit. Og det er jeg selvfølgelig taknemmelig for.
Nu skal det bare til at gå fremad med dem, jeg kunne godt lige bruge lidt magisk fe-støv, hvis nogen skulle ligge inde med det.
Tak fordi I gider læse, jeg er godt nok ved at få ammehjerne og fødestuekuller nu.
Og jeg ved jo godt det ikke er særlig fjerkrærelevant. (Undtagen lige linierne med blåt).