Ej Wanda. Den skal de sgu lidt længere ud på landet med. Det skal du vist ikke tro på.
Der sidder ikke nogen fotocensor i din olietank. Jeg formoder du er i 2011 som os andre

. Måske det kommer i 2025.
Hvis du ikke har kørt tanken tom, eller næsten i bund, med risiko for at der kommer for meget 'slam' ind i brænderdelen på fyret, så kan jeg ikke se hvordan du skulle formå at gøre skade på anlægget.
Om du køber 2-300 l ad gangen eller 800-1000 l ad gangen skulle ikke have nogen betydning, udover at du formentlig betaler for høj en pris pr liter, når du køber i små portioner.
Ud fra dine tidligere indlæg lyder det ikke som om det er et high-tech sted du bor til leje, så jeg tillader mig at antage at din olietank ligner olietanke som de er flest.
De fleste olietanke, hvadenten de er af stål eller svær plast, er en simpel beholder med et vist rumfang, uden nogen tekniske dimser installeret. Olien trykkes over i fyret, forbundne kar, så længe væskestanden i olietanken er højere end udtaget ved brænderen.
Jeg tror det er så simpelt som det.
Men kom endelig ind med hjælp hvis nogen ved mere/bedre.