Ja her sidder jeg så og har endelig samlet mig sammen til at begræde min eller rettere sagt mine høns skæbne, ja altså Ina og Jesper har lagt øre til mig (stakkels mennesker)
Men her er historien i al sin gru:
I går skulle jeg lige køre min datter i byen og ringede derfor til den anden datter og fik at vide at hun var på vej hjem, derfor sprugte jeg om hun ville lukke for hønsene ( og her er det så at nogen af jeg vil sige NEJ ikke det) men jo da jeg kom hjem fik jeg at vide at alle var lukket inde. Det der rent faktisk skete var at døren til det ene hønsehus var blæst i og mit ellers søde og kvikke barn tænkte
nå der er lukket og derfor lukkede hun de andre huse og gik ind.
I morges da jeg kom ud og skulle lukke ud og fodre var det første jeg så en død høne, pokkers tænkte jeg men den må ha gemt sig i går da det blev mørkt, det næste jeg ser er at døren til det ene hus står åben, og her er det at det begynder at løbe mig koldt ned af ryggen, men jeg kigger ind og der er bare tomt
og så er det at jeg ser alle de fjer der ligger rundt om og et par døde høns mere, pokkers pokkers pokkers, døren til huset var blæst i og hønsene kunne ikke komme ind og ingen abselut ingen har kigget efter om de var inde i deres hus, og hvem kan jeg bebrede for det ? MIG SELV
Hvorfor F..... lukkede jeg ikke selv
ØV.
Nu kommer det værste så det er bare alle mine avls og udstillings høns alle de hvid/blå på nær en var samlet i det hus
Da jeg stod der var jeg helt sikker på at jeg aldrig skulle have avls og udstillings høns mere det er 2 års arbejde der er ædt på en nat, det hjalp lidt da jeg havde snakket med min altid hjælpsomme Brahma phusher Jesper men det er altså næsten ikke til at bære.
Ja så kom det ud og nu skal jeg lige sunde mig lidt og så må jeg jo op på hesten igen, men for den da man mister lige modet.