Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Rimeligt varsel?  (Læst 1081 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Heidi NJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 526
  • Det er høns! De er ikke organiserede!
Rimeligt varsel?
« Dato: 16 December , 2010, 20:35 »
Til vores ejendom hører et stykke jord der består af gammel mose på 3000 m2, det ligger ca 3 km fra vores ejendom. Historien er at i gamle dage har man inddelt mosen i mellem de omkringliggende gårde, således at indtægten fra tørven blev ligeligt fordelt. Jeg vil tro der ligger 10-12 jordstykker a 3000 m2 side om side og udgør således et relativt stort stykke, hvor naturen har fået lov at passe sig selv i rigtig mange år. Der er store græstuer og masser af selvsåede træer og blåbær mm. Det ligger midt inde mellem opdyrkede arealer, så bortset fra lige når de sår, høster mv er der ret uforstyrret.

Sælger viste godt der var et stykke jord ekstra, men havde aldrig selv været derude og anede ikke hvor det lå. Vores advokat rådede os til at besigtige jordstykket inden handlen gik endeligt igennem (det blev tilføjet købsaftalen). Der kunne jo i princippet været dumpet giftaffald el. lign. derude, som vi så kunne blive pålagt at rydde op.

Da vi så kom derud opdagede vi at der stod en stor blå plastiktønde (magen til dem vi brugte til kemikalieaffald på den fabrik jeg arbejdede på i min studietid :o). Vi lettede på låget - der var korn i og i bunden var der også en fjederdims, så den er helt sikkert sat op som en eller anden form for vildtpleje. Det er sådan set også fint nok. Der hvor jeg alligevel bliver lidt usikker på hvad jeg egentlig mener om det, er så hvis formålet så bare er at gå på jagt efterfølgende. Synes der er noget underligt i at fodre vildtbestande, så der bliver flere end hvad naturen selv kan brødføde, for så derefter at regulere dem ved jagt efterfølgende. Ikke for at starte en ny jagtdebat, den tror jeg vi har klaret i Clemens ræveindlæg.  ;D ;D

Mit spørgsmål kommer jeg til nu:
Uanset hvorfor den er sat op, så er der nogen der har sat noget op på min grund uden min tilladelse. Og de har i hvert fald heller ikke haft den tidligere ejers tilladelse. Jeg har haft så meget jura, at jeg ved at man kan give sit samtykke, hvis man undlader at gøre indsigelse - stiltiende accept. Om det så også gælder i sådant et tilfælde ved jeg ikke helt. Men jeg har i hvert fald tænkt mig, at sætte en stor seddel på tønden om, at vedkommende der har sat den op bedes kontakte mig. Jeg vil gerne vide hvem det er, af flere årsager - jeg vil gerne vide formålet med fodringen af vildtet, hvem det er der skal fjerne den hvis jeg beslutter mig for jeg selv skal bruge jordstykket til noget andet, også for ikke at give accept til noget jeg så ikke senere kan sige nej til fordi jeg har undladt at gøre noget.

Hvor lang tids frist skal de have? Hvor ofte kan man forvente at der kommer nogen forbi for at tilse og fylde tønden? Hvis de nu ikke melder sig inden for den nævnte frist kan jeg så moralsk og juridisk bare fjerne den?

Min familie mener at jeg bare skal lade det være...

Men jeg siger jo ikke nødvendigvis at den skal fjernes.

Med venlig hilsen Heidi

Offline John Mejland

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 747
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #1 Dato: 16 December , 2010, 20:47 »
Det kaldes vildtpleje.
http://www.youtube.com/watch?v=B4Hg9kcmQwo

hilsen fra en jæger
Mvh.
John

0,2 gule orpington, 1,2,14 sort,
Bob White vagtler i hvid og lemmon
skælvagtel,
1,1 Blåpandet amazone
Kanarier, bæltefinker, diamantfinker mm.
0,1 Labrador.
www.rogges.dk (forum for voliere og burfugle)

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #2 Dato: 16 December , 2010, 21:08 »
Ret beset er det jo din jord, og du bestemmer om der skal drives jagt på den, og af hvem. Det er jo derfor tønden er sat op - for at tiltrække og holde på noget vildt, som man så kan jage på.

Det er jo nok sådan, at jordstykket har ligget der så upåagtet i lang tid, at nogen ligesom har syntes de kunne vinde hævd på det ved at møve sig ind.

Vi er jo forskellige, men jeg ville da også godt vide hvem der driver jagt på min jord, og ikke mindst have indflydelse på om de skal gøre det eller ej. Ret beset tilfalder vildt, der falder på din jord dig.



Mvh Marianne

Offline Tommy Andersen

  • silkehønseopdrætter
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 484
    • www.123hjemmeside.dk/Silkehons
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #3 Dato: 16 December , 2010, 21:17 »
Hej Heidi

Når det er så små stykker, er der nok ingen som der har tænkt på at det tilhøre forskellige lodsejere og så har lejet det hele ud eller bare driver jagt på det hele.

Du kan sætte en seddel ind i tønden med dit tlf, nr og skriver at der er komme ny ejer af jorden og du gerne vil snakke med vedkommende som har sat tønden op, det kunne jo være der ikke blev drever jagt man at man bare fodre.

Har du er kort hvorpå jeres stykke er tegnet ind.

Tommy

Offline mortends

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 427
  • Nu med billede af mig selv...
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #4 Dato: 16 December , 2010, 21:21 »
Hvis jorden er delt op i så små stykker må der da slet ikke drives jagt der? Er det ikke noget med at jordstykket skal have en hvis størrelse for at der må drives jagt? sådan er det da i hvert fald i mit "lille" stykke skov på ca. 10000m2 - der må der ikke drives jagt fordi det ikke er stort nok - jeg må heller ikke leje det ud til ham der har jagten i det tilstødende skovareal...
Mvh. Morten

"Besætningen": Har solgt gården og er flyttet til byen - så ingen fjer pt.

Offline Heidi NJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 526
  • Det er høns! De er ikke organiserede!
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #5 Dato: 16 December , 2010, 21:21 »
Bare lige for at understrege - jeg siger ikke at de ikke må fodre og/eller drive jagt på mit jordstykke, da har jeg sådan set ikke taget endelig stilling til. Har ikke noget imod folk der går på jagt. Men jeg vil gerne vide hvem det er i fald tønden skal fjernes af den ene eller anden grund.

@ Tommy - ja det har jeg. Man kan på nettet slå op hvor de forskellige matrikler er placeret.
Med venlig hilsen Heidi

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #6 Dato: 16 December , 2010, 21:28 »
Hvis jorden er delt op i så små stykker må der da slet ikke drives jagt der? Er det ikke noget med at jordstykket skal have en hvis størrelse for at der må drives jagt? sådan er det da i hvert fald i mit "lille" stykke skov på ca. 10000m2 - der må der ikke drives jagt fordi det ikke er stort nok - jeg må heller ikke leje det ud til ham der har jagten i det tilstødende skovareal...

Det er rigtigt. Hvis stykket er under 5 ha, må andre ikke gå på jagt på din jord. Og der er også et mindste krav før man selv må gå på jagt der, men kan ikke huske hvor meget det er.
Mvh Marianne

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 957
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #7 Dato: 16 December , 2010, 21:30 »
Vi stod overfor samme "hændelse" da vi købte vores grund. 7 stykker jord á 1500 m2, og 1 stykke á samme str. som ikke tilhører os. Korntønden stod dog på vores matrikel, og der var blevet fældet træer kunne vi se. Vi spurgte derfor ejeren af det sidste stykke jord, og der var gevinst - det var dem der havde sat tønden op, og den er nu fjernet.

Jeg har heller ikke noget imod at der drives jagt 2 gange om året på min grund - jeg vil bare gerne vide - som dig, hvem der lusker rundt på mine jorder. Jeg er ikke interesseret i, at der færdes uvedkommende året rundt, men jeg får nogle ænder og lidt forskelligt, når jeg lader dem (dem, fordi det er et firma der ejer det sidste stykke jord) skyde ænder 2 gange årligt.

Jeg ville give dem på dit stykke jord en månedstid til at give lyd fra sig.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Mikkel Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 868
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #8 Dato: 17 December , 2010, 13:03 »
Ville sætte en seddel i tønden hvis ikke du har hørt noget inden en måned, så kan du roligt fjerne den, for den har intet at gøre på din grund. Desuden må der slet ikke drives jagt på det lille stykke jord, det er simpelthen for småt. Der skal som Marianne siger være 5 hektar for udlejning af jord, men du kan nøjes med 1 hektar for egen husstand :) Jeg vil gætte på at der enten ligger en misforståelse bag, en der har fået "ejerfornemmelse" over dit lod eller også en meget gammel mundtlig aftale om jagten på jorden ;)
Hilsen Mikkel
2.4 sølvhalset landhøns.
0.7 blandede høns af mange forskellige racer.

Offline John Mejland

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 747
Sv: Rimeligt varsel?
« Svar #9 Dato: 17 December , 2010, 13:26 »

Flyt den da over på stykket ved siden af, så den kan ses, og dem der har det stykke ved vel hvad der færdes af jægere i området.
Mvh.
John

0,2 gule orpington, 1,2,14 sort,
Bob White vagtler i hvid og lemmon
skælvagtel,
1,1 Blåpandet amazone
Kanarier, bæltefinker, diamantfinker mm.
0,1 Labrador.
www.rogges.dk (forum for voliere og burfugle)