Efter en dejlig kro-weekend med LU og mandsemandse er der rykket fuldstændig rundt på prioriteringerne i hønseland
Noget tyder på, at der skal findes masser af trådnet og tømmer frem, når foråret rammer landet, så skal der nemlig bygges! HVIS nu det holder, bygger vi en "stald" til dværghønsestammer, indretter en del af den rigtige stald til kyllinge- og vagtelrum.
Før LU var jeg absolut ikke tilhænger af dværghøns, men det var min mand (åbenbart). Efter LU, er det vedtaget, at der skal store tværstribede plymouth rock'er i den eksisterende hønsegård, vi skal have jumbovagtler og så er der en ønskeliste på dværgsiden (2.-4.-pladsen er ikke prioriteret):
1. Dværg Kochin, krøllet, sort
2. - 4: Dværg Silke hvid, Dværg Legbar legbar, Dværg Faverolle blå/laks
5. (til trods for at det ikke er en dværg): araucana
Vi må nu til at læse lidt på racerne, min mand blev hvisket i øret, at dværg-legbar ikke var nem, men hvad mon det betyder?
Men det sjove er jo, at vi faktisk bare skal have ænder
Måske kommer hønseplanerne til at trække lidt ud, for vi VIL have ænder i 2011, og vi er faldet for den blå/gule sachsen and.
LU... meget meget farligt for sådan nogen som os..!