At have angst er faktisk mere vanlig end man tror men og erkende selv at man har det så har man gjort meget for sig selv i forhold til at leve med det.
Jeg læste en pjece engang der beskriver det så godt,
Du står på en jernbaneskinne og der kommer et tog, hele kroppen gør sig klar til flugt, blodtrykket falder og musklene spændes
Det er det samme der sker når du får et angst anfald, forkellen er bare at DER KOMMER IKKE NOGET TOG!
Blodtrykket falder og du får en prikkende fornemmelse i munden og hovedet, du får følelsen af ikke at få ilt så du hyperventilerer, men siden hjernen ikke har ilt mangel bliver du svimmel, du får følelsen af at skulde kaste op, fordi angsten sidder i maven, du ryster fordi musklene er klare til å løpe, men du gør det ikke...
Og disse følelserne er ikke gode når man står i en butikkø eller er et sted hvor man bare ikke kan komme væk fra, det forstærker ofte angstanfaldet.
Så til jer som har det lær at kende på følelsen, og tænk på at rent faktisk ikke kaster op eller besvimer . Lær at leve med det og ikke la begrænsningene ta overhånd fordi man lider af angst

Det kan leves med

Stå på!!