Først en tak for at debatten nu er bragt op på et højere niveau, og Martin er begyndt at komme med konstruktive indlæg. Jeg håber at andre som Danny følger med, for der kommer virkelig mange ting frem her.
Det glæder mig meget at der tilsyneladende er gang i arbejdet for at få indført segmentering/kompartmentalisering, men jeg kunne da godt ønske mig at det gik noget hurtigere. Det undrer mig dog stadig at det stort set aldrig nævnes som en mulighed. Så sent som i fredags havde Fyens en artikel om en virksomhed der er ramt af eksportforbud.
Fyens”Det er meget frustrerende, fordi risikoen for, at der er fugleinfluenza i vores produkter, svarer til, hvis man eksporterer møbler, siger Henrik Pedersen, der er CEO for Sanovo Egg Group.”
Ikke et ord om segmentering i den forbindelse. Det ville ellers være en naturlig fortsættelse på denne sætning at opfordre til at fremskynde dette. Men ikke en lyd. Journalisten havde heller intet hørt om arbejdet for at indføre segmentering.
At der optræder Campylobacter i fritgående fjerkræ er ganske naturligt for det er en bakterie der er meget udbredt i naturen og er almindelig i tarmen hos mange dyr og fugle. Så selvfølgelig er den også i fritgående fjerkræ, det kan næsten ikke undgås. Men det er derimod unaturligt at den optræder i lukkede besætninger, det viser at der rent faktisk kommer smitte ind til disse besætninger, selv om det hævdes at det ikke kan lade sig gøre. Så intensive besætninger er ikke sikre og i og med at dyrene går så tæt som de gør, så kan de ikke undgå at smitte hinanden. Det er det primære problem.
Mht. denne manglende dokumentation, så findes der tonsvis af dokumentation for at intensive besætninger med mange individer (høj tæthed) har en lavere modstandskraft. Det er klokkeklart videnskabeligt bevist af talrige videnskabelige undersøgelser. Det gælder ikke bare for høns, men også for svin. For blot at nævne nogle få, så her
”Undersøgelse, som udsætter høns for stressende omgivelser med mange fugle på lidt plads. Leverer "solide beviser” for at stress svækker modstandskraften for kyllinger.”
LINK”Høns i intensive produktionssystemer med høj tæthed udvikler hævelser og større kirtler, der producerer stresshormoner (som adrenalin), mens lymfe-organer der er vigtige for immunsystemet samtidig blvier mindre. ”
Siegel HS. 1983. Effects of intensive production methods on livestock health. Agro-Ecosystems 8:215-30.
”Det er bevist, at det høje stressniveau, som den moderne (intensive) produktionsform medfører, det fører til en nedsat immunrespons.”
Urrutia S. 1997. Broilers for next decade: what hurdles must commercial broiler breeders overcome? World Poultry 13(7):28-30.
Og jeg kunne blive ved og komme med nok 100. Det er så overvældende og veldokumenteret at det må også være kendt i fjerkræindustrien...
Der er også nogle undersøgelser som viser at de ”racer/stammer” som bruges i intensive besætninger er mindre modstandsdygtige overfor infektioner.
”Slagtekyllinger udvalgt for hurtigt vækst lider af svækket immunforsvar, som gør dem mere modtagelige over for en vifte af infektionssygdomme.”
LINK”Slagtekyllinger blev forsætligt inficeret med E. coli, og omkring 40% af de hurtigtvoksende fugle døde, mens dødeligheden for langsommere voksende racer var 8-20%. Forskerne bemærkede, "Disse resultater viser, at en hurtig vækstrate mærkbart reducerer slagtekyllingers modstandskraft”
LINK
Så ved jeg ikke hvorfra din oplysninger om Thailand stammer, for de stemmer slet ikke overens med de tal som OIE, FAO og de thailandske myndigheder har, tværtimod. Langt den overvejende andel af udbruddene i Thailand stammer fra intensive besætninger. Eksempelvis blev udbruddet i 2004 i Thailand grundigt undersøgt efterfølgende af FAO.
1769 besætninger var inficeret med højpatogen H5. 58% af dem var små besætninger. Men antallet at små besætninger er langt større. Så risikoen for smitte i en kommerciel besætninger var i 2004 udbruddet lidt over 0.2%, mens det i små besætninger var 0.05%. Altså væsentlig større smitterisiko i store kommercielle besætninger, også i Thailand.
FAOFAOForfatterne skriver følgende:-
”Det er også værd at bemærke, at den centrale og østlige regioner i Thailand, regionerne med den laveste andel af hobbyflokke (mindre end 20% af alle besætninger), og med de største kommercielle besætninger , udgjorde »centrum« i 2004 HPAI-epidemien i Thailand.”
Også i andre lande i Asien gør det sig gældende. Både Cambodia og Vietnam viser det sig at de kommercielle besætninger er langt mere udsatte for fugleinfluenza. I Cambodia var 15% af af udbruddene i store kommercielle besætninger, mens de udgør 10% af flokkene. I Vietnam er antallet af udbrud opgjort per 1000 besætninger. I den anden bølge af H5N1 (Dec. 2004- Marts 2005) var 100 ud af 1000 besætninger større end 3000 individer inficeret, det tilsvarende tal for besætninger mindre end 50 individer var 0.01!! I den 4. bølge (Nov. 2006 – Marts 2007) er antallet af udbrud faldet markant. Nu er det 2.8 per 1000 for de store besætninger mens det er 0.004 for de små. Altså markant lavere for små besætninger!!
Endnu tydeligere er det ud fra udbruddene af højpatogene H7 i Holland, Italien og Canada.
FAOItalien 1999-2000, 382 udbrud i kommercielle besætninger, 10 udbrud i hobby.
Holland 2003, 233 udbrud i kommercielle, 22 udbrud i hobby.
Canada 2004, 42 udbrud i kommercielle, 11 udbrud i hobby.
Igen, det er de kommercielle besætninger der står for de fleste udbrud, tallene taler for sig selv. Det er en myte uden hold i virkeligheden, at det er de små besætninger der står for de fleste udbrud af fugleinfluenza. Desværre er det en sejlivet myte, (der bliver holdt i live af fjerkræindustrien??)
At det er den intensive produktion der er løsningen for at undgå pandemier er stik imod alle eksperters udsagn. Jeg har tidligere nævnt generalsekretæren for WHO som pegede på den intensive produktion som udspring for nye sygdomme. FAO og en lang række af andre eksperter er inde på det samme. Eksempelvis her fra FAO's hjemmeside
”Koncentreret, industriel fødevaproduktion er steget, der bruges færre, men mere produktive husdyrracer og- linjer [..]. Denne udvikling har potentielt alvorlige konsekvenser for lokal og global sygdomsrisici, som hidtil ikke har været almindeligt anerkendt.”
FAOog her
”Regeringer, lokale myndigheder og internationale organisationer skal påtage sig meget større ansvar for at bekæmpe den industrielle produktion af fjerkræ, handel med levende fjerkræ og vilde dyr , som giver ideelle betingelser for virus at sprede sig og mutere til en mere farlig form”
FNI 2006 var fjerkræproducenterne (i Asien) meget oppe på tæerne for at få lukket de små besætninger fordi de hævdede at de intensive produktoner var de sikreste, at hvis man lukker fjerkræ inde, så kan de ikke blive smittet. Det var også dengang at man var overbevist om at trækfugle stod for smittespredningen af højpatogen fugleinfluenza. Det er man jo siden blevet klar over at det ikke er. Erfaringerne (som nævnt ovenfor) har siden vist at det ikke er løsningen at lukke fjerkræ inde. De fleste udbrud sker i lukkede intensive besætninger. Fugleinfluenza kan, ligesom campylobacter også sagtens komme ind i såkaldte lukkede besætninger og hvad værre er, at med så mange dyr samlet på lidt plads får virus alt for gode muligheder for at mutere.
WHO og FAO peger nu på at de intensive industrielle produktioner er hovedproblemet i udbredelsen af fugleinfluenza og den største risiko for at H5N1 (eller H7) muterer til at kunne smitte mellem mennesker.