Så fik jeg endelig lidt tid til at grave tallene frem og samtidig supplere med nye. Sidst jeg kiggede på det var i 2006, men nu er tallene for 2006 og 2007 der også.
Udgangspunktet er at erhvervet hævder at de mistede x-antal mill kroner fordi 10 lande stoppede for eksporten på grund af udbruddet i Knud Eriks hobbybesætning på Fyn. Landene var De Forenede Arabiske Emirater, FranskPolynesien, Hongkong, Japan, Malaysia, Philippinerne, Rusland, Singapore, Sydkorea, Ukraine. Ingen EU lande lukkede for eksporten, så den blev ikke berørt af udbruddet på Fyn, men selvfølgelig af hele hysteriet omkring fugleinfluenza, på samme måde som andre lande der ikke fik udbrud. MEN det har bare ikke noget med udbruddet i Danmark at gøre.
Tallene for eksporten til disse 10 lande er hentet i statistikbanken og er vist fra 1997-2007. Den blå kurve er den totale eksport i mill. kr. Den falder stille og roligt fra 1997 - 2003 hvor den så pludselig stiger igen. Det er som nævnt Sydkorea der begynder at importere dansk fjerkræ, fordi der er fugleinfluenza i USA (og andre lande) Derfor lukker de for disse markeder og dansk fjerkræ kommer ind. Det er vist med den røde line. Den falder så væk igen i 2006. Men det rigtig spændende kommer med den lysebrune linie. Den viser nemlig eksporten til de 10 lande minus Sydkorea. Den viser bare et jævnt fald, OGSÅ i 2006. Det fald som startede i 1997 er sådan set bare fortsat jævnt hen. Udbruddet på Fyn betød for eksporten til de 9 lande ikke noget som helst. Kun eksporten til Sydkorea faldt helt væk, men der kom dansk fjerkræ kun ind på markedet på grund af fugleinfluenza. Så fugleinfluenza har for eksporten til disse 10 lande kun betydet en gevinst i 2004 og 2005 på ca. 200 mill kr. Intet tab!
Erhvervet har aldrig nævnt tallet 200 mill kr, de kommer fra statistikbanken, men de har nævnt at eksporten til Sydkorea skyldes udbrud af fugleinfluenza i andre lande.
Og jeg kan love dig for at erhvervet i 2006 hylede og skreg og ville have kompensation.
Så er jeg også helt klar over at det ikke er let at få reglerne om segmentering indført, altså at et udbrud i en hobbybesætning ikke betyder noget for erhvervet. MEN sålænge hverken erhvervet eller politikerne gør en indsats, så sker der ingenting på dette område. Det er absolut nødvendigt at starte arbejdet for det og der er her at erhvervet fejler. De gør nemlig ingenting på det her område. Jeg er iøvrigt ikke den eneste der mener dette, eksempelvis Økologisk Landsforening mener også at fugleinfluenza er er handelsmæssigt problem og ikke et egentlig sundhedsrisiko og bør løses af erhvervet.
Det er klokkeklart erhvervets skyld hvis eksporten stoppes, de har nemlig ikke taget de nødvendige forholdsregler i tide til at undgå dette. Og de er stadig ikke gået i gang.
Med hensyn til overdækning, så har der ikke været vilde fugle i Danmark med fugleinfluenza siden 2006, alligevel har vi haft totalt nyttesløse overdækninger. Jeg har intet imod fornuftige restriktioner, men at råbe ulven kommer betyder bare at hvis ulven kommer, så er der ingen der hører efter. Det er FVST godt igang med.
De seneste udbrud i Europa skyldtes som bekendt ikke vilde fugle. De 3 udbrud i Tyskland skyldtes at hønsene fik adgang til inficeret andekød/affald fra INDENDØRS besætninger i Hofing. Andekød fra denne besætning blev iøvrigt også beslaglagt i Danmark, fordi der kunne være fugleinfluenza i dette. I Polen skyldtes mindst 2 af udbruddene inficeret kalkunkød. Det ene var en plejestation for vilde rovfugle, det andet var ligesom i Tyskland en besætning der fik adgang til inficeret kalkunkød. Det ville være bedre, hvis myndighederne fik styr på den veterinære kontrol i Polen end at kræve overdækning i Danmark, for da myndighederne kom til en inficeret stald i Polen, så var stalden tom og kalkunerne sendt til slagtning og på vej i butikkerne.
Med hensyn til at den danske eksport af kyllinger skulle gavne de fattige i ulande, så er det lige omvendt! EU's landbrugstøtte og toldmure har ødelagt landbruget i flere lande i Afrika og gjort det umuligt for landmændene dernede at få økonomi i at drive landbrug.
Så hvis vi vil gøre noget for at forbedre fødevaresituationen, så skal vi stoppe landbrugstøtten i EU. Det er ikke noget jeg har fundet på men FN's landbrugseksperter.
http://www.information.dk/158164http://politiken.dk/debat/kroniker/article512964.ece"Den vestlige verdens årlige landbrugsstøtte er altså større end den samlede afrikanske udlandsgæld, der i 2008 er på 250 mia. dollar eller 1250 mia. kr. Denne konkurrenceforvridning kan afrikanerne ikke stille noget op over for; f.eks. sælges spansk frugt i Dakar til halv pris af den senegalesiske, og kvægopdrættere på kontinentet er trængt af billigt europæisk kød."
Det gælder også for kyllinger, som i 2005 blev solgt for 3 kr/kilo i Ghana med EU-tilskud og det gjorde det umuligt for Ghanesere selv at producere på disse vilkår
http://www.ms.dk/sw17344.asp