Nu går det ikke længere...

[Maja Møller]

Jeg har før brokket mig over vores hane, der gerne tager en rask slåskamp med os når vi kommer med mad, eller bare kommer til at gå forkert... Og vi har så tit snakket om at nu skulle vi også aflive ham, men vi har hele tiden tænkt at han jo var god ved damerne, og han er jo også vokset op i badekaret og han jo er en flot hane bla bla osv osv.... Men nu er bærgeret fuld, for det viser sig at det ikke er alle damerne han er god ved... Blev meget overrasket her den anden dag, hvor han jagtede min yndlingshøne gennem hele haven, og da han fik fat i hende inde i noget højt græs parrede han hende, men blev så stående oven på hende... En 1/2 time senere gentog det sig med den samme høne, men han parrede sig ikke, stod bare oven på hende og hakkede hende i hovedet. Da jeg havde jagtet ham væk fra hende lå hun bare helt stille, og da jeg samlede hende op havde han hakket hul i hendes kam og kindlapper...  Er der nogen fornuftig forklaring på denne adfærd? Eller er han bare bims?
Vi syntes lige vi har haft brug for at samle mod til os, vi er ikke så vant ud i slagte livet, og han er jo et stort dyr... Men nu her i eftermiddags kom han helt ind i vores hus for at springe på vores nabo, så nu går det ikke længere, her i aften slutter livet for vores første hane, og selvom han er strid er det nu lidt sørgeligt alligevel 

Så fra i morgen mangler vores damer en mand, så er der nogen der har en ekstra sød, stor hane, der kunne tænke sig et hold søde damer på landet, med fri adgang til 2 tdr land, må i endelig sige til, jeg sætter også et opslag i "søges".... 

[Hanne Lottrup]

Selvom det er vældig sørgeligt Maja, jeg forstår jer godt!, så var det den eneste rigtige beslutning. En hane skal være kærlig, retfærdig og lade sine høner komme før ham selv!!

Sådan en stabejs er ikke værd at gemme på og slet ikke avle videre på. Jeg håber i finder en dejlig stor hane!!

[Maja Møller]

Tak for kommentaren Hanne, når man skal gøre noget væmmeligt er det lidt rart at høre at andre ville have gjort det samme...

Ja, jeg håber også vi finder en god hane, hvis ikke nu, så kommer der sikkert nogen til efteråret...

Og vores hane... tjaa han er faret til de evige fjerkræsmarker, så der bliver stille i morgen.... Mærkeligt!

Her er et af de sidste billeder taget af herren sammen med damerne på terrassen og det ser jo meget hyggeligt ud... 

[ina.....]

En hane der opfører sig sådan er ikke værd at eje, og jeg har da også haft en New Hmpshire hane der ikke var særlig omgængelig, og han overlevede egentlig kun fordi min mand og jeg havde banket ham et par gange, så os havde han respekt for, men havde vi haft børn dengang, så var han fløjet til himmels meget før.
Det var nu også ved at ske, for han sprang til den store dobeman hanhund og det var tæt på at koste ham livet.
Jeg har også haft en anden hane der abslut ikke kunne lide min blå orpingtonhøne, og hun fik huk og hak som du skriver, men hende forærede jeg væk til en anden hønsegård hvor hun havde det godt.
Du har helt sikkert gjort det rigtige, ud med det der ikke fungerer.

Der er forskel på haners temperament, og det er meget racebestemt.
Hvis min lille hane Spir var en stor hane var han røget for længst med det sind han har, på den anden side så er der også stor forskel på min lyse sussex og min orpington, sussexen er mere haverisk end den rare omgængelige orpington, men de går begge udenom ballade, og ungerne og deres venner leger omkring dem uden de overvejer at angribe nogen.
Der findes sikkert mange rare racer indenfor de store, og der vil helt sikkert være mange at vælge i mellem til efteråret, eller bare længere hen på sommeren.

[Lisbeth Kristine]

En lille historie.
Da jeg var barn kan jeg huske at hver gang min morfar skulle ind i sin hønsegård fløj hanen lige i hovedet på ham. Den kunne nok klokken for den havde lært hvornår han kom for at fodre. Men hver gang den fløj på ham, gav min morfar den en på skallen med et stålfad. Men den fik nu lov til at leve, selv om stålfadet skulle med hver gang.

[Susanne Ebbe]

Uhh min mormors italienere. Hvor var jeg bange for dem.

[Jette Jensen]

En lille historie.
Da jeg var barn kan jeg huske at hver gang min morfar skulle ind i sin hønsegård fløj hanen lige i hovedet på ham. Den kunne nok klokken for den havde lært hvornår han kom for at fodre. Men hver gang den fløj på ham, gav min morfar den en på skallen med et stålfad. Men den fik nu lov til at leve, selv om stålfadet skulle med hver gang.

Tålmodig mand, din morfar.

[Maja Møller]

Tjaa, jeg har slæbt rundt på løvriven hver gang jeg skulle i haven, og den kommer jeg nu ikke til at savne, det har været lidt besværligt til tider...  Men den havde han dog respekt for.

[helle skøtt]

Hej Maja.
Godt du kom af med ham.
Jeg havde også en gang sådan en supersur hane. Det er næsten ikke til at bære, især ikke, når man som du åbenbart har, har arbejdet hårdt for den lille fyr, mens den var sød og rar.
Jeg læste en gang, at man skulle holde hanen til jorden, ligesom når den træder høner, hvis den bliver aggressiv. Jeg ved ikke. Jeg tror på, at tryk avler modtryk - og jeg synes faktisk, at dém, jeg prøvede med, blev mere aggressive...
Men én ting er sikkert. Kan man ikke stoppe uvæsenet i sin vorden, kan man ligeså godt gøre kort proces. En hane, der først er blevet godt møgsur er ikke til at gøre blid igen. 

[Berit]

Helle du har helt ret, man kommer længst ved positiv adfærd, ja hjemme hos os hedder det positiv træning, men det er nok mest hunden den er beregnet på, men i alt, hvem man har med at gøre, er positiv adfærd, af det gode, så glæder man andre og får et godt forhold til de dyr man har at tage vare på, ja kort sagt man har det også godt med sig selv.

[Maja Møller]

Så har damerne fået sig en ny mand...  Vi tog en tur til Ballerup og hentede en stor flot rødsadlet brahma hane hos Lars.
Han er 2 år gammel og skal nu til at se damerne an. Han var lidt rystet da han lige kom ud af kassen, men efter fem minuter tussede han lidt rundt og gokkede. Damerne var nysgerrige men også lidt bange. Et par af dem skulle lige vise sig, men han stod sin grund, så udfaldende blev lidt halvhjertet. Glæder mig sådan til at følge med i processen med at han skal være herre i hønsgården, og med tiden suse rundt i haven   
Så håber jeg bare han forbliver sød og rolig!!!

Jeg tror ikke han havde et navn i forvejen, men her hos os kommer han til at hedde Fernando... Jeg skal prøve at få taget et ordentligt billede af ham.

[Susanne Ebbe]

Det bliver spændende Maja.. Jeg glæder mig til at se ham og damerne.