Hos os bliver selv vore egne høns ikke lukket ind til andre høns. De forskellige hold går i hver deres aflukke med tilhørende gård. Og når vi så skal sætte avlsstammer, og såfremt stammen skal bestå af høns fra forskellige hold, bliver alle høns lukket ind i et for alle nyt rum. Så er der ingen som føler, at det er deres rum.
Nu vi ofte ser anklager omkring det usle liv som man tilbyder hønsene i industrien, så syntes jeg, at os der har høns som hobby, bør gøre alt hvad der står i vores magt, for at vore høns har et godt og ikke stresset liv.