Tak skal I have allesammen
...for det her er virkelig øv
I dag ligge syge Sorte i sofaen i stuen med små lækre retter og masser af vand inden for rækkevidde. Hun har det ikke godt...men bedre, hvis man skal se det positive her. Sover meget, bevæger sig ikke rundt...nu ligger hun jo også godt og lunt, men hun er frisk i øjnene og vil også gerne snakkes med ind imellem. Jeg tror og håber på bedring, som gerne skal vise sig inden for de næste 24 timer.
Jeg er stadig nærmest chokeret over, så hurtigt, pludseligt og voldsomt hun blev angrebet. Jeg tror ikke, at hun havde været i live nu bare 1½ døgn efter udbruddet, hvis ikke hun var kommet i behandling straks.
Da jeg vaskede hende nænsomt bagi i morges, så jeg for første gang direkte blod
..hun gav sig og viste tydeligt, at det ikke var lige nu, at hun skulle gøres ren.
Jeg selv er i gang med rengøring af hus...afvaskning og derefter Rodalon...de andre høns følger meget interesseret med, og giver højlydt udtryk om, at de synes, det er vildt mærkeligt, det jeg laver...og måske lidt bange for "hvor hulen skal vi sove i nat??"..de fejler heldigvis ikke noget, og synes da bestemt heller ikke, at det er sjovt at skulle have medicin.
Tanja@ jeg har tænkt på gasbrænderen. Hvis min mand kommer hjem inden hønsenes sengetid, så vil jeg bede ham give huset en omgang. Jeg kunne også vældig godt tænke mig at vide, om frosten dræber coccidierne og æg.