Efter at ræven har taget alle mine moskus for et par år siden af flere omgange, købte jeg i sommers 10 ællinger. Der er kommet elektrisk hegn rundt om hele ejendommen og der er rum til alle fjer, så de bliver lukket inde hver aften.
Undtagen de forbandede, højtelskede moskus ænder!
6 andrikker, 4 damer. De begyndte at flyve. Sad alle mulige steder om aftenen og ville ikke ind. Det var damerne. Herrene satte sig ikke så højt så dem fik vi ind. Så kom den første storm. Så var 4 andrikker væk, 3 kom tilbage. Næste storm tog 1 andrik mere. Så har vi haft 4 andrikker og 4 damer hele efteråret. Vi har fundet en teknik til at få dem alle ind og de 2 andrikker skal slagtes næste weekend. Jubii!
I tirsdags var det et ok vejr. Min mand kører efter pizza ved 17 tiden og ser 3 andrikker gå på naboens mark. Det plejer de godt nok ikke. Og da han kommer hjem er de væk. Pist borte! Ingen fjer som tegn på et voldeligt overfald.
Så er der 1 andrik og 4 damer.
Hvis ikke det var fordi at han også var skredet igår!
Så nu har jeg 4 damer!!!!
Så er det jeg tænker som biolog: det er nok meget naturligt at andrikkerne i en søskende flok udvandrer imens de er lette nok til at kunne flyve og de ikke har mor med til at sige det er her i bor.
Jeg holder meget at moskus ænder, både som dyr og som spise og vil meget nødig stække dem. Men må jo nok se i øjnene at det er nødvendigt med ungdyrene...
Når jeg får nogen igen!!!
Øv!
