jeg fodrer med korn og piller indendøre og udendørs får de så køkkenresterne. Generelt får de kun rester fra frugt og grønt, men de elsker ELSKER ELSKER pastaskruer eller spaghetti med kødsovs. Min svigerfars fik dagligt sovs og kartofler, og de var helt vilde med det. Jeg giver aldrig dyrene brød. Jo, måske en halv bolle på en pind hos de små fugle, men hverken høns eller kaniner får brød.
Det bedste jeg kunne give kyllingerne var dåsemajs og regnorme. Nøj, der var fest!
Jeg har en hønseflok på 14 p.t. og de får hvad der kan være i en stor dyb tallerken tilsammen, når de får "rigtig mad", det spiser de på no time. Der skal være spist op inden det bliver mørkt, ellers bliver det fjernet igen (men der er altid spist hurtigt op).
Mine høns går i hele haven og spiser æbler. De skraber i jorden og finder sjove ting og spiser alt muligt, for vores have er ældgammel og helt tilgroet som et vildnis med højt græs og gamle buske og træer. Jeg har derfor ikke helt styr på hvad de spiser, men jeg tænker, at så længe de får voksefoder med lidt korn og majs i, så får de dækket basis godt ind, og med alt det, de suser rundt og finder selv, ja - så kører det da bare for dem. Selvom de har fri adgang til grønt i haven, går de helt i selvsving, når jeg kommer og giver dem noget i hønsegården (bare det ikke er rød peber, det nægter de at spise).