Min datter har været på ferie hos sin faster og de har selvfølgelig lavet græskarhoveder. Hele 4 styks. Da jeg kom for at hente hende var de lige blevet færdige. Jeg spurgte om de havde smidt alle kernene ud. "Nåh du ville have haft dem til hønsene" spurgte den gode faster, men det havde jeg slet ikke tænkt over - hvilken dårlig hønsemor er jeg! Jeg ville egentlig bare snuppe et par kerner til at så i haven til næste år.
Men tænkte jeg - det var måske ikke så tosset at give det til hønsene. Så jeg fik en bærepose fuld af græskarindmad og kerner. Prøvede at google høns og græskarkerner og da kom da også et par opskrifter på høns tilberedt med græskarkerner, men også en tidligere tråd herindefra om, at græskarkerner skulle virke forebyggende på orm. Ved ikke om det forholder sig sådan, men skade tager de nok i hvert fald ikke af dem. Jeg blendede det med resten af vådfoderet og de var vilde med det!
