Lykkelig hønseejer med spørgsmål om køn/slagtning

[Marita]

Hej alle sammen.

Nu har jeg været lykkelig hønseejer i omkring tre måneder, og jeg elsker det.  Heldigvis er min søde mand blevet lige så pjattet med de små størrelser som jeg - næsten da.

Jeg startede med at køre til Fyn for at købe en dværgsilkehane og en -høne af pylle pylle her fra forum, og de er bare de sødeste væsener, man kan tænke sig. Samme dag som jeg fik de fynske høns, hentede jeg en dværgsilkehane og to -høner i nærheden af vort hjem på Sydsjælland.

Der gik ikke længe, før jeg så, at jeg nødvendigvis måtte have flere høner, for med to haner til kun tre høner, kunne jeg godt forudse problemer, og jeg fik fat i fem store silker.  Desværre viste det sig, at den ene var endnu en hane. Han var ellers så smuk. Og nu er det så sådan, at jeg bare overhovedet ikke kan forestille mig at skulle spise mine høns. Hvad gør man så. Heldigvis har jeg en veninde, der har haft høns - før fugleinfluenzaen holdt sit indtog på vore kanter - og deres dejlige gård stod tom. Jeg gav hende to høner og den voksne hane, og nu er hele hendes familie fuldstændig pjattede med silkehøns også. Det tyndede dog lidt ud i min i forvejen meget lille bestand, da veninden fik de to høner. Så jeg vidste, jeg måtte have flere.

Nu forholdt det sig så sådan, at jeg havde fødselsdag på "havens dag", og jeg havde læst, at der var hønseudstilling hos én af planteskolerne i nærheden.  Jeg kiggede og kiggede og var helt fortabt. Pludselig kaldte manden på mig og sagde, at der var kyllinger.  Jeg fór hen til stedet, hvor den flotteste dværgwyandott var udstillet med sine 11 kyllinger.  Måske manden efterfølgende fortrød sit udbrud, at der var kyllinger, for der gik ikke mere end fem minutter, så havde jeg givet mig selv en fødselsdagsgave (læs: købt de 12 dyr). Kyllingerne var en uge gamle, og jeg ville hente dem hos sælger en uge senere. Vi skulle lige have lavet et skrukhus og en lille gård til dyrene.

Huset og gården blev lavet og stillet ind i hønsegården, og det har været en stor fornøjelse at følge de små, som nu efterhånden er store - jeg tænker, at de om et par uger er så store som de mindste dværgsilker. For et par uger siden fløj Fru Mor ud af den lille gård med én af kyllingerne, og jeg gik herefter ud fra, at det var tiden, hvor hun ville have de små med ud. Jeg fjernede den lille løbegård, og herefter har de små og Fru Mor gået sammen med de syv andre høns.

Nu kommer vi så til mit dilemma - hvordan ser jeg forskel på høner og haner hos dværgwyandotter? De er godt nok stadig små - får startfoder en god uges tid endnu, men jeg synes, de udvikler sig forskelligt. Bl.a. er der to, som er meget, meget små og som har været det hele tiden. Men de er ikke "tilbage", hvis man kan sige det sådan. Kan der være noget galt med dem, eller er de blot små?

Men som sagt - hvordan mon jeg ser forskel på høner og haner.  Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, hvis (når) det viser sig, at nogle (måske endda de fleste) er haner.  Er jeg den eneste, som bare ikke kan holde tanken ud at skulle slå dem ihjel og spise dem?

Jeg har tilbragt mange, mange timer her på forum med at læse om andres erfaringer - også omkring slagt. Men jeg kan stadig ikke forlige mig med tanken. Og hvad gør man så?  Manden har sagt, han nok skal slagte dem, der skal slagtes. Jo, tak, men hvad nytter det, når jeg så har sagt, at de ryger i skraldespanden, hvis det er, for han skal ikke regne med, at jeg tilbereder dem.  Jeg er ferm med gryder, potter og pander, så det er alene tanken om at skulle tilberede de dyr, jeg har haft sådan en stor fornøjelse af, der får mig til at stå af.

Foreløbig nyder jeg dog, at de er så små, at man ikke kan se forskel. Men hvor gamle er de, når man med sikkerhed kan se, hvilke som er haner, og hvilke som er høner (bortset fra hanegalen)?  Og hvad er forskellen i udseendet på haner og høner, når de er unge? Og jeg kunne godt tænke mig at høre, hordan I andre er kommet over en eventuel modstand mod at slagte, tilberede og efterfølgende spise jeres høns?  

[frida]

Jeg er heller ikke helt med på "slagtevognen" endnu, men jeg arbejder mig hen mod, at kan kunne det!
Første gang (og eneste, endnu), slagtede vi 2 meget tamme og tillidsfulde haner.

Den ene blev tilberedt samme aften, og den smagte jeg slet ikke .

Den anden røg i fryseren, og lå der i nogle måneder. Jeg havde fortrængt at det havde været en af mine "kæledyr", og blev spist en aften. Den smagte fantastisk, men det blev kun et lille stykke kød jeg fik

Fremover regner jeg med at "lave" nogle flere kyllinger, så man ikke får det nære forhold til hver enkelt individ. Jeg er af samme årsag stoppet med at prøve at gøre mine kyllinger tamme, men nogle er bare mere påtrængende end andre .
Det vil så være dem, der sikkert skal have nogle måneder i fryseren inden tilberedningen

Jeg håber, vi kommer til at kunne slagte og spise vores "overskud". Jeg nyder at have kyllinger på grunden, så derfor er man jo også nødt til at "tynde ud" i bestanden, for at kunne blive ved med at kunne sætte nye liv igang.

[Mikkel Højberg]

Prøv at tænke på, hvor godt et liv de har haft, i forhold til de kyllinger der ligger i køledisken, i supermarkedet. Jeg slagter og spiser mine egne kyllinger, og fryder mig over at spise dyr, der har haft et godt liv.

[Finn Jensen]

Ja, det med slagtning er jo en del af det af have høns som er både godt og skidt... Godt med kyllingekød fra dyr der har haft det godt, knap så godt med selve det at slagte. Men det kan hjælpe at se på det som Mikkel gør. Det kunne også være en mulighed at være med når andre slagter, som her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=12302.0

[Marita]

Tusind tak for jeres svar, Frida, Mikkel og Finn.  Med min forstand kan jeg sagtens forstå - og sige til mig selv´- at dyrene har haft det godt, så længe de har boet hos os.  Men endnu er jeg altså ikke i stand til at se for mig, at jeg skal kunne spise de kyllinger, som viser sig at være haner. Må vist lade tiden arbejde for projektet. Men foreløbig er det jo heller ikke aktuelt, eftersom kyllingerne er få uger gamle.

Da jeg gik ind at læse en tråd om slagtning, fik jeg øje på lestats hjemmeside, hvor der er en adresse på et slagteri - måske ender det med, at det bliver det, som bliver løsningen.  Men som sagt er det endnu ikke aktuelt. Heldigvis...  

Men det bliver det jo på et tidspunkt, når jeg kan se, hvilke af dværgwyandotterne som er høner, og hvilke som er haner.