Hvilken race til os?

[Hønsemor]

Hej allesammen

Nu har jeg efterhånedn haft høns i 2 år og synes det er helt vildt skønt - med alle de glæder og sorger der er med hønsehold

Vi har dværgsilker og New Hampshire.

Jeg vil gerne lige så stille skifte begge racer ud med nogle andre mere spændende eller bare anderledes. De skal bare være gode æglæggere, da vi ikke er så gode til det med slagtning

Gerne nogle man kan gøre håndtamme og som er børne venlige.

Så kom gerne med bud og begrundelser herfor

[Jabina]

Jeg ville sige nogle hybrider eller danske landhøns, de lægger massere æg og der er krudt i røven på dem

Emma

[Wanda]

Hmmmm med mindre æggene skal være store så vil jeg foreslå dværgkochin de fåes i et væld af farver og er VIIIIIIIIILD nuttede at se på og vildt nemme at gøre tamme.
Ellers er der maranerne de er så madglade at det ikke tager mange minutter at gøre dem håndtamme... isør ikke hvis man har en håndfuld rosiner med ud

Der er opså wyandotter de kan også fåes i multi mange flotte farver

[GKV]

Jeg vil for en gangs skyld også prøve at råde omkring en race. ARAUCANA er mit bud på en race, der er en fremragende æglægger af skønne blå/grønne æg hele året igennem, samt et temperament som er en fryd. Den er en god fodersøgende høne og kræver ikke alverden. De haleløse er bare så unikke og hvis de så også har tufter er billedet fuldendt.

Mine araucanere følger hybriderne til dørs, hvad angår antallet af æg og størrelsen, (jeg er ikke så bombastisk som Jabina) er også fin.

De er så sjove med deres småpludren, (ja de snakker med dig) og meget nemme at gøre tamme, især hvis man har dem fra små eller køber nogle der er blevet gjort tamme.





VH Gunni.

VH Gunni.

[GKV]

 Lige et billede af mine Engelske Araucanaæg som mine unge høns har gjort i dag.



VH Gunni.

[Hønsemor]

Tak for jeres fine råd - nu skal der læses om de forskellige racer - det er bare så spændende

[Ankerine]

Jeg kan helt tilslutte mig Gunnis indlæg omkring Araucana. Det er den sjoveste hønserace jeg har haft gennem de 21 år, jeg har haft høns. Samtidigt gode æglæggere af opsigtsvækkende turkis æg (et hit at have med i børnehave for barnebarnet). Og med en god slagtekrop hvis man kan leve med bismagen af kæledyr .
Der er dog ÉN ulempe: det tager lang tid at fodre - de vil alle sammen snakke og nusses. Har man travlt bliver de SKUFFEDE og siger klynkelyde der skærer selv min mand i hjertet .
De er ikke så nemme at få fat i, men det er umagen værd.

[Tanja Pedersen]

Jeg har ikke selv erfaringer (endnu) med faverolles eller dværgfaverolles, men har kun læst godt om dem. De skulle være rigtig tamme og lette at omgås for børn. Jeg skal selv have de store faverolles, når hønsegården engang bliver udvidet.

P.t. har jeg selv både kobberfarvet maran og araucana. Mine kobberfarvede maraner er skønne, og meget tamme. Dog er de også temmelig frække, og kan være lidt voldsomme (skubber og maser og hopper op på ryggen for at tigge mad). De kan også hakke lidt hårdt i deres iver efter at få fat i en godbid , så måske er de for voldsomme for børn. (og selvfølgelig er mine araucana også herlige, men jeg tror nu alligevel at maranernes nysgerrighed og gå-på-mod passer mig bedst).

Held og lykke med projektet .