Er selv den lykkelige ejer af 0,3 sorte Australorps, der bruges til æglægning. Dog blev to af tanterne skruk i sommers og fik nogle fy-fy-æg under sig til udrugning. Det kom der 4 dejlige Moskus-kyllinger ud af, som nu går og afventer julens komme. Købte osse en flok hanekyllinger til opfedning, men det var ikke den store succes, da de ikke havde noget kød på brystbenene, da de nåede gale-alderen. Og da min hønsegård ligger klods op af mit soveværelse, hverken kunne eller ville jeg vente til de blev fuldfede. Så næste sommer må jeg hitte en anden race til opfedning.
Men det nytter ikke noget at have travlt, når jeg kommer ind i hønsegården til de 3 tanter, da de nærmest står på mine træsko, mens jeg går rundt derinde. Og når låget tages af foderspanden, skal de næsten konstant løftes op af spanden, mens der fodres, da de ikke tager et "nej" for gode varer. Men dejlige, det er de.