Til morgen gik jeg ned i vores frugthave med en skål opblødt kattemad. De 14 kyllinger og deres adoptivfar bor stadig dernede men jeg tror at de har ryddet området for regnorm, snegle og den slags - så et lille proteintilskud ville vel være på sin plads. Da jeg kom indenfor synsvidde skete der noget underligt. Hanen pustede sig op, skreg advarsler mod mig

og samlede lynhurtigt kyllingerne bag sig. De er efterhånden så store at han under ingen omstændigheder kan dække dem med vingerne længere

. Jeg begyndte at memorere opskriften med rødvin, bacon, løg og champignons, der er løsningen på galsindede haner her på matriklen. Så gik det op for mig at det ikke var mig, men den hvide køkkenskål, han var vred på. Men man ved jo heller ikke hvad sådan en køkkenskål kan finde på

. Jeg stillede den på jorden og forsigtigt og med laaaaang hals nærmede han sig mens han sagde uhyggelige lyde. Da han havde forsikret sig om at den blev stående, smagte han forsigtigt på indholdet. Kyllingerne måtte ikke forlade deres hjørne imens. De er forbløffende velopdragne. Efter et par smagsprøver skiftede han fuldstændigt indstilling og kaldte på flokken. Så fik hver kylling tildelt en bid kattemad og efter et øjeblik baskede de jublende rundt. DET var guf!. Jeg tømte skålen ud på jorden og nu var den tydeligvis uinteressant ligesom mig

. Nå, vi må nok drikke rødvinen til en kalvekotelet i aften i stedet for. Utroligt, så han går op i sit ansvar

.