Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hvilken race skal vi vælge?  (Læst 7833 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Helene Østergaard

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Hvilken race skal vi vælge?
« Dato: 04 ſeptember , 2010, 20:13 »
Hejsa...

Som ny herinde og som kommende hønsemor, vil jeg gerne høre hvilken race I kan anbefale mig?

Vi vil gerne have en race, der laver store flotte æg og gerne mange af dem. De skal ligeledes kunne spises, når de ikke er egnet som æglæggere mere eller når vi savner en høne i gryden.

De skal være nemme og omgængelige, da vi har små børn og de skulle jo gerne kunne gå med i hønsegården.

Jeg er blevet anbefalet rød amerikaner... men hvad siger I?

Hilsen Helene

frida

  • Gæst
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #1 Dato: 04 ſeptember , 2010, 20:20 »
Jeg ville anbefale en af de racer, der bliver betegnet som "tung race". De er som regel meget rolige og "ikke flaksende". Derudover er de så store at de vil fylde godt i gryden. Held og lykke med jeres valg, og velkommen til en fantastisk hobby /o

Offline Lisbet Woller

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 311
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #2 Dato: 04 ſeptember , 2010, 20:29 »
Hej, og velkommen til  <I.
Der vil nok være mange meninger om det - smag og behag er jo som bekendt forskellig.
Personligt holder jeg meget af Wyandotter, den store slags. Jeg har godt nok ikke nogen af dem selv (endnu), men alligevel. De er så sympatiske  :D.
0,2 sort/sølvrandet Wyandot
0,8 New Hampshire
0,6 Russisk Orloff
2,5 Trefarvet Sussex
Alle store.
0,19 brun ægland
0,2 Labradorer
1 forstående ægtemand

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #3 Dato: 04 ſeptember , 2010, 20:33 »
Hvis du gerne vil kunne spise dem, så skal du nok ikke vælge rød amerikaner. Det er en hybridhøne, der er udviklet til at levere spandevis af æg og de får ikke kød af betydning udenpå benene, så vidt jeg ved.

Jeg tror nogle af de "tunge racer", der leverer flest æg er australorps. Og de er tilgift rigtig flotte høns, synes jeg. Deres gemyt kender jeg ikke, men det er der sikkert andre der kan hjælpe med.
Derudover kunne maran også være en mulighed. Og mange andre... Prøv at kigge lidt rundt i leksion under racebeskrivelser, der er mange gode beskrivelser at finde.

Og velkommen til, i øvrigt! ;)
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline Helene Østergaard

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #4 Dato: 04 ſeptember , 2010, 20:48 »
Hej I to...

Tak for jeres hurtige svar... :-)

Jeg har forsøgt og læse mig frem, men har desværre en del koncentrationsbesvær pga. muskelsygdom, så jeg har svært ved at læse op på alt det jeg egentlig gerne ville... derfor håbede jeg, at kunne gør brug af jeres erfaringer. Kan slet ikke gennemskue alle de racer :-( sorry.... Men håber I vil hjælpe mig alligevel.

Mvh Helene

Offline Rasmussen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 274
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #5 Dato: 04 ſeptember , 2010, 21:04 »
Jeg ville vælge BRAHMA  ;D Ikke på grund af æggene ,men på grund af deres skønhed  /o

mvh Jesper

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #6 Dato: 04 ſeptember , 2010, 21:08 »
Du vil hurtig kunne se at folk anbefaler de høns de selv har ...for det meste i hvert fald  ;D

Jeg vil ud fra hvad jeg har hørt af andres erfaringer anbefale dig wyandotter eller sussex  /o
Med venlig hilsen Søs

Offline Rasmussen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 274
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #7 Dato: 04 ſeptember , 2010, 21:11 »
Stor kochin og orpington er også dejlige racer  /o 
mvh Jesper

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #8 Dato: 04 ſeptember , 2010, 21:17 »
Hej Helene
Selvfølgelig vil vi gerne hjælpe! Der er, som du siger, rigtig mange racer at vælge imellem. Der er ikke noget i vejen for at vælge flere slags... Hvis jeg var dig, så ville jeg prøve at lave en beskrivelse af hvordan du forestiller dig dine kommende høns. F.eks. kan du overveje om det skal være en race der kan skrukke, skal I have hane?, betyder udseendet noget og er der i så fald nogle racer du allerede kender og synes godt om?, hvor mange skal I have? osv...

Hvis I ikke vil have flere end 5 høns, så forestiller jeg mig, at det at lægge godt med æg om vinteren, kunne være et kardinalpunkt. Det ville det i al fald være for mig! Der er ikke meget grin ved at fodre på høns, der ikke lægger æg (det kan bedre gå, hvis man har mange høns og evt. flere slags ;)). Mine ubetingede favoritter er orpington fordi de er så søde at se på, har et supergodt gemyt (især til børn), de kan spises, de skrukker osv. Men de lægger altså ikke specielt godt med æg om vinteren...

Når du har pejlet dig ind på havd du kan tænke dig, så er næste udfordring at finde hønsene. Derfor kan det være en god idé at have flere mulige at vælge imellem, alternativt stor tålmodighed :D Meeen der er mange fjerkræavlere i Jylland, som har rigtig mange dyr, så mon ikke det lader sig gøre :)

Til sidst, hvis ikke du er faldet i søvn ;) så kan det være en god idé at besøge nogen med høns og gerne de racer du har udset dig, så du kan opleve dem liv. Hønseskønhed og vurdering af deres gemyt er i høj grad et smagspørgsmål. Jeg ønsker dig held og lykke i din jagt! /o
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #9 Dato: 04 ſeptember , 2010, 21:19 »
Hej Helene
Selvfølgelig vil vi gerne hjælpe! Der er, som du siger, rigtig mange racer at vælge imellem. Der er ikke noget i vejen for at vælge flere slags... Hvis jeg var dig, så ville jeg prøve at lave en beskrivelse af hvordan du forestiller dig dine kommende høns. F.eks. kan du overveje om det skal være en race der kan skrukke, skal I have hane?, betyder udseendet noget og er der i så fald nogle racer du allerede kender og synes godt om?, hvor mange skal I have? osv...

Hvis I ikke vil have flere end 5 høns, så forestiller jeg mig, at det at lægge godt med æg om vinteren, kunne være et kardinalpunkt. Det ville det i al fald være for mig! Der er ikke meget grin ved at fodre på høns, der ikke lægger æg (det kan bedre gå, hvis man har mange høns og evt. flere slags ;)). Mine ubetingede favoritter er orpington fordi de er så søde at se på, har et supergodt gemyt (især til børn), de kan spises, de skrukker osv. Men de lægger altså ikke specielt godt med æg om vinteren...

Når du har pejlet dig ind på havd du kan tænke dig, så er næste udfordring at finde hønsene. Derfor kan det være en god idé at have flere mulige at vælge imellem, alternativt stor tålmodighed :D Meeen der er mange fjerkræavlere i Jylland, som har rigtig mange dyr, så mon ikke det lader sig gøre :)

Til sidst, hvis ikke du er faldet i søvn ;) så kan det være en god idé at besøge nogen med høns og gerne de racer du har udset dig, så du kan opleve dem live. Hønseskønhed og vurdering af deres gemyt er i høj grad et smagspørgsmål. Jeg ønsker dig held og lykke i din jagt! /o

Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #10 Dato: 04 ſeptember , 2010, 21:46 »
Til det brug ville jeg foreslå sussex eller wyandot.

Offline kaj

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 318
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #11 Dato: 04 ſeptember , 2010, 22:20 »
.......Kender en som har hvide italienere....de lægger masser af æg..(med hvid skal)
..og, de kan da vist spises også.
Venlig hilsen
Kaj

New Hampshire, Barnevelder, Sorte Skovhøns, Tværstribede høns, Grünleger, Sølvhals

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #12 Dato: 04 ſeptember , 2010, 22:33 »
Hej Helene
Velkommen på Fjerkræ Forum.
Jeg har prøvet, i mine ca. 45 år som hønseholder, at opdrætte/avle med flere forskellige racer. Men den race jeg syntes bedst om, er min nuværende race, som er Orpington. Nogle stille og rolige høns, som lægger pænt med æg og samtidig er et prægtigt slagtedyr.
Du kan holde Orpington bag hegn på 80 cm. Og de skal ikke jagtes for at fange dem, du kan bare bøje dig ned og tage en op.
Men sådan er det selvfølgelig også med mange andre racer.

Offline Wanda

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 942
  • Forkælede høns lægger bedre æg :)
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #13 Dato: 04 ſeptember , 2010, 22:47 »
Maran, Brahma, wyandot.

De røde amerikanere er undskyld mig ikke værd at spise... de kan da lige gå at koge suppe, men de er avlet til at lave en masse æg i et års tid og så er det det, kød er der ikke meget af og det der er er noget sejt stads fordi de udelukkende er beregnet på æggene. (der er måske andre med andre meninger, men det er altså min erfaring)

stort held og lykke med projektet... jeg har selv en lille pige og hum omgåes de ovenstående racer, + en amsse forskellige dværgracer. :) Så de er alle super til børn.
Wanda
1.2 Blåguldbåndet brahma
0.5 blandings trunter.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Hvilken race skal vi vælge?
« Svar #14 Dato: 04 ſeptember , 2010, 23:11 »
Jeg kan tilslutte mig hvad andre har skrevet om Orpington. Der er ikke meget dårligt at skrive om denne race.

Jeg vil dog også gerne gøre opmærksom på en anden race som jeg mener vil opfylde dine ønsker, nemlig New Hampshire. Racen synes at være en smule overset. Jeg ved ikke hvad årsagen er. Jeg har haft nogle stykker i mit hønsehold nu gennem flere år (med udskiftninger undervejs efterhånden som de blev gamle) og synes det er en meget behagelig race. Hanen ser stor ud, men af de 3 haner jeg har haft gennem tiden, har der ikke været nogen der på nogen måde har været vanskellig at have med at gøre.

For mere information om denne race:
http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Racebeskrivelser/NewHampshire

Held og lykke i jagten på 'dine høns'.
Mvh
Erik Andersen