Tja nu troede jeg jo at efter sommerens tilførelse af høns og med lidt rod i sammenføringer, der ikke gik helt som planlagt, at jeg var fuldstændig afklaret og fast besluttet på det videre forløb. Ikke flere høns før til foråret. Byggeriet skal fremover komme før hønsene.
Hønsehus+gård 2 er under opførelse. Jeg har endda været så fremsyndet at der faktisk skal bygges to huse til samme gård således at hvis der i løbet af foråret skulle blive brug for at dele nogen ja så kan gården også deles i to. Planen er så at når byggeriet er færdigt så skal de nye og de gamle isa'er gå sammen i en. En hane til at styre dem er reserveret hos Walter til når der skal være store flytte høns dag. Mine landhøns med hane og mine små orper skal så gå sammen. Også er alt godt og det bliver jo rart når byggeriet er klart før høns kommer til....
Og i går fragtede jeg så lille Johanne ned til Yazmin og hendes glæde over den lille kønne høne (ja ja lidt skævnæbbet er hun da) rørte mit moderhjerte, og næste gang kan jeg nemt lokkes til at køre helt til Skagen efter en høne til hende

.
Min mand var lettet da han fandt ud af at alt det der hønsesnak bare drejede sig om en der skulle med op og kører, fordi der simpelthen er for langt at flyve fra Johanne ned til Yasmin. Desuden så er jeg vist kommet til at love ham efter købet af landhøns at jeg ikke KØBER flere høns i år. Så kunne man jo sige, men hov da kom da orpington høns - men det var jo min mor der købte dem til Hannah og mig, så jeg har ikke brudt mit løfte endnu.

Men høne hentet og høne afleveret - Johannes far sagde godt nok den var stegt, men så måtte jeg jo gøre ham opmærksom på at så er lufthuller i kassen ikke nødvendige

- også videre sydpå ned til mor og hun har bare hybrider, så der bliver man ikke fristet

Så fortæller hun at den ene høne er blevet skruk til trods for at jeg har sagt at det bliver hybriderne ikke! - så nemt kan man jo bare tilføje, men der er ingen garantier med dyr. Men det værste er jo så at min svoger gud hjælpe mig vil give den hormoner for at afskrukke den, fordi mor ikke lige orkede at have kyllinger igen og synes jo heller ikke hun skal ligge der og blive tynd. Må jo så underrette hende om at der er andre metoder til afskrukning.
OGSÅ pludselig sker det at en lille ide for lov at udvikle sig. Hannah har siden vi fik de første høns i januar ventet spændt på om ikke, der var en der havde lyst til at blive skruk. Hun har været lidt skuffet over at konstatere, at det først bliver til foråret vi kan forvente at komme i lykkelige omstændigheder.
I ved godt hvor det bære henad ikke...??
Tænke tænke...
Hvor kan jeg midlertidigt have plads til en lille skruk?
Hvor kan jeg få rugeæg fra?
Hvor sur bliver manden?
Opvejes en evt muggen mand af en lykkelige datter?
Svar på spørgsmål 1 er jo at en skruk ikke behøver så meget plads, de første 21 dage
Svar 2 er, at Walter kun bor små 8 km fra min mor og han var heldigvis hjemme.

Svar 3 - han bliver god igen...
Svar 4 - helt klart!
Min datters reaktion var ca sådan her

Min mands mere sådan

Men ikke værre end at han hjalp med at holde lygten så jeg kunne putte hønen.
Så sur blev han ikke, for jeg har jo ikke brudt mit løfte om ikke KØBE flere høns.

Næste gang bliver restriktionen nok mere bredt formuleret. Men nu håber jeg at den lille høne ikke bliver afskrukket pga. flytningen, og vi så kan ligge lidt blandede landhøns/luttehøns/farverolles rugeæg under hende i morgen. Det bliver nok ikke en sove længe dag...