Nu må det dælme holde..... glad er man når det grønneblad ligger i postkassen, stadig med dørnøglen i munden og tasken på armen bladre man hurtigt igennem.......... HOV de høns kender jeg... det er jo Tines smukke brakler.... dem som så gerne vil bo hos mig. En hel artikel skrevet af Tine... waow den skal jeg lige have læst da. Så jeg får jo stillet tingene og lige klappet hunden og givet barnet et stort nok æble til at hun er beskæftiget den næste tid....
Mig ud på toilettet sidder godt til rette og begynder med vanlig stor fornøjelse at læse Tines beretninger om måde hendes bedstemor, hendes auberginesweaterbærende mand og alle dyrene.... og hvad sker der så.................... den super historie slutter pludseligt med et fortsættes næste gang!!!!!!!!!!!!!!!!!
HVAD HULAN ER MENINGEN..... her sidder man på tønden med bukserne nede om knæhaserne småklukkende, med barnet parkeret den næste halve time og hunden lukket i haven og så skal man Gud-hjælpe-mig vente en HEL MÅNED på at få slutningen....
Nøøøøøøøøøøøøøøøøøj mit liv har bare aldrig været særligt nemt.