Der er 2 måder at få kyllingen mør på, ja faktisk er der 3...
Den første er at modne kyllingen på køl så enzymerne for nedbrudt noget af bindevævet i kødet, sådan en kylling kan steges ved rimeligt hård varme til de 82°C er opnået i lårene.
Den anden metode er at langtidsstege kyllingen, så bindevævet mørnes dvs. 4-5 timer ved 100 - 110°C. gerne med et vandbad under kyllingen.
En tredie metode kunne være at marinere kyllingen med en marinade der indeholder spiritus, spiritus nedbryder også bindevævet, og marinaden kan opbygges på 1000 måder alt efter hvad man er til, barbeque, hvidløg, chili osv.
En fjerde mulighed er at koge kyllingen inden stegning, ikke buldrekoge da musklerne derved trækker sig sammen og gør kødet hårdt, men bare simre og så stege den bagefter, her skal man dog ikke regne med sprødt skind