I går gik jeg amok i hønsehuset og skulle muge alt ud feje, sprøjte og forny.
Min orpington skruk lå på sin bunke til det sidste, også da jeg startede hønsehusstøvsugeren og sugede spindelvæv ned.
Da jeg nåede hendes hjørne til sidst, prøvede jeg for sjov at stikke skovlen ind under hendes plads og regnede med at hun højt kavlende ville forlade etablisementet, men næhhh hun blev på den sidste bastion og vogtede sin rede.
Jeg måtte overgive mig og pænt bære hende over i det andet hjørne på gulvet mens jeg mugede hendes hjørne.
Her til morgen pænt tilbage i sit eget hjørne på rent underlag, brokkede hun allerede da jeg trådte ind, for at fortælle mig at det ikke skulle gentage sig.
Jeg elsker høns
