Hold op hvor lyder det bare dejligt. Her går jeg og fryder mig lystigt over, at have de store kyllinger fra først i maj til at trisse frit rundt på gårdspladsen, selvom de godt kan flyve - de bliver hvor de er... eller hvor JEG er

Om morgenen står de og hopper op og ned på rad og række for at komme ud af hønsegården og blive sluppet fri. Men det bliver de altså kun, når vi er hjemme. De kommer spurtende, når jeg kalder, også hvis de lige er godt igang med at lege mosfjernere. Jeg er så inderligt glad for at høns - det er jo "bare" høns

- kan være så dejligt omgængelige og respondere. Jeg ved ikke om jeg helt troede på det dér med kælehøns før eller om jeg tænkte, at det da var hyggeligt at strø korn og samle æg og sådan. Vi kan ikke kæle vores høns, men vi kan til gengæld forvente, at de sidder i trillebøren, mens vi fylder den med haveaffald, eller hjælper med at udsøge de sidste modne jordbær.
Jeg synes alle jeres dejlige Araucana-historier er fantastiske og meget meget lokkende..! Og hvor skønt for dig, Christina, at der var en hane iblandt
