Hej med jer,
vores kyllinger er slet ikke små mere. De er fra 3. maj og er nu uden varmelampe, sover på pind og er nemme at kønsbestemme. Vi har 4 haner i flokken, og de sidste par dage har vi oplevet 2 af dem kæmpe. De hopper op i luften og støder brystkasserne sammen, stritter kløerne frem mod hinanden og giver den gas.
Så nu tænker jeg - øver de bare, er de bare søskende, som søskende nu engang er, eller er det nu, vil skal til at mærke dem med
og
eller et lille suppegrydetegn? De er jo slet ikke færdige med at vokse, men jeg har hele tiden haft en forkærlighed for den største, som også er den roligste.
Min mands kriterier er: den skal være flot og ikke en psycho-hane. Det dækker vel også næsten det hele, gør det ikke?
Hvordan vælger man en rolig hane, som vil kunne forsvare sine høns alligevel? Hvordan vælger man den flotteste - og hvornår? Kigger man på løb, fjer, størrelse, kam... hvad mere? Hvordan kan man være sikker på, at man ikke har valgt en psycho? Hvad skal vi ellers huske? Det her hold skal ikke bruges til udstilling, men måske deres kyllinger skal engang, så vi vil jo gerne have de fineste tilbage.