Jeg er også med på naturudrugningen, men har et par gange taget maskinen til hjælp, en gang da jeg havde for mange æg, og kun en enkelt skruk, og en anden gang da mine vagtler ville ruge på for mange æg. Begge gange kom det til at betyde, at jeg fik maksimalt udbytte, og kyllingerne fik en "rigtig" mor.
Jeg er af den faste overbevisning, at ja, menneskerne kan efterligne langt hen af vejen, men det giver bedre og stærkere kyllinger, når de går med en skruk. Især på varmeområdet, for her vil en skruk være lige ved hånden, og de vil mange gange i løbet af dagen opleve vekselvirkningen mellem kulde og varme, og derfor lære at regulere det selv. Vidste I at det er indenfor de allerførste døgn (3.-6. levedøgn) at kyllingen har den egenskab? Senere er det for sent. Selvfølgelig kan vi også som mennesker blande et fint kyllingefoder, men når de går i det fri med skrukken, der finder alverdens forskelligartede fødeemner bliver det sikkert også bedre, selvfølgelig underforstået at der er gode forhold.