Da jeg bestilte 20 daggamle Sussex blandiger, som daggamle, fik jeg den idé, at jeg ville eksperimentere lidt, for at se hvor meget forskel der vil blive på kyllinger med en hønsemor og papkasse kyllinger.
Samme dag de bestilte æg blev lagt i rugemaskine, lod jeg derfor en skruk silke få et enkelt æg. Den lille Silke klækkede samme dag, som jeg hentede de 20 Sussex blandiger. Skrukken fik 5 af kyllingerne ud til den lille silke kylling. De resterende 15 beholdt jeg indenfor, under varmelampe.
De 15 kasse kyllinger er blevet holdt adskilt fra mine øvrige høns, når de i dagtimerne har været i løbegård, har de dog kunne se og høre de andre, og nu hvor de er flyttet i egen lejlighed, kan de også både se og høre de andre.
Kyllingerne er nu blevet 6 uger, og selvfølgelig er kasse kyllingerne betydelig mere tamme, end dem med en Silke mor.
Kassekyllingerne er allerede begyndt deres små magtkampe, og der er meget tydelig forskel på bevægelserne på haner og høner.
Men hvad der overrasker mig er, at kassekyllingerne allerde omkring 2-3 ugers alderen begyndte at udvikle farve og størrelse på kam og hagelapper. Dem hos Silke mor har stadig helt lyse kamme, der er det kun kropsformen, som afslører hvad de bliver.
Ikke nok med det, men kasse kyllingerne er også vokset betydelig hurtigere end dem hos Silke mor. Hvis man ikke vidste bedre, ville man ikke vide, at de alle er samme alder. Dem hos Silke mor ser 1-2 uger yngre ud størrelses mæssigt.
Det er ikke fordi kasse kyllingerne har haft kunstigt lys, for de er fra den varme periode. Kun de første 2 uger brugte jeg en infrarød varmelampe til dem. Efterfølgende har de fulgt samme døgnrytme som dem hos Silke mor.
Nu kan jeg jo så kun vente og se, når de bliver kønsmodne, om der så også er forskel i hvornår hanerne galer og hønerne lægge æg.
Og det som jeg egentlig lavede eksperimentet for, om kasse hønerne bliver lige så nemt skruk og kan ruge, som dem fra Silke mor.