Jeg tror, at man ikke bare kan lukke flere voksne haner ind til flokken, de skal kende hinanden. I min hønsebog anbefales 3 haner, da en vil gå imellem, hvis de andre kommer op at toppes.
Jeg har en hønseflok på 18 høner og to haner, som deles om arbejdet. 1. hanen holder opsyn, 2. hanen klarer forpligtelserne med æglægningen i hønsehuset. Han bliver af og til sat på plads, men det er fredeligt. 1. hanen er helt sikkert overbevist om, at nr. 2 er hans afkom.
Jeg havde en 3. hane, men han endte som suppehane, for han fik for mange bank af de ældre (dog aldrig hak, der ramte, kun skrig og skrål en gang imellem, men ingen høner gad at have med ham at gøre. For frustrerende for staklen).
En flok på 40 høns er for stor til fredelig sameksistens. De kan dele udeareal, men de vil have det bedre med hver sin afdeling i hønsehuset: 1 flok= 1 hane med høner i sit eget soveværelse og egen spisestue.