Nogle af jer kan måske huske dengang, der var en blog på Forum, hvor jeg blandt andet skrev små historier fra det virkelige liv med høns.
Tilbage i 2009 var jeg nybagt hønseejer med en blandet, broget flok af hittehøns og en mand, der syntes, jeg var en tosse. Jeg var ret aktiv her på Forum og glad for det hele.
De sidste par år er jeg forsvundet mere og mere. Jeg fik hønsekvalme.
Der skete det, at jeg ønskede mig høns, fordi man skal have høns! Jeg er vokset op med et lille, hyggeligt hønsehold til æg og suppe og med en farfar, der var avlede orpington. Selv er jeg af natur bestemt ikke avler, men jeg går ret så meget ind for, at det jeg spiser, skal have haft det godt og at have høns var for mig helt naturligt. Manden i mit liv gik IKKE ind for høns, selvom han ellers er glad for fugle og har (og havde) duer og et par moskusænder. Hittehønen Måskeduka' (Måske du kan fange mig?) banede vejen og et lille hyggeligt hønsehold med fokus på sjove æg flyttede ind. Så opdagede Manden af forskellige vilde veje braklerne.. og hønseudstillingerne.. for manden er en avls-nørd. Han ELSKER præmier og pokaler. Det greb om sig. Man må nødvendigvis have flere hønsegårde til flere stammer... (Villahave under udvikling til slum-landsby) Haner og høner må ikke gå sammen før udstilling.. og andre mærkeligheder, som Konen i huset (det er så mig) fandt mægtig unaturligt og derfor frastødende. Avlen gik det nu godt nok med og Manden har et udpræget talent for at ligne og omgås andre hønseavlere... Og så kom der Nøgenhalse.. til avl og udstilling (og hygge). Og mere avl og udstilling... det kræver sin mand og tid og flere huse. Efterhånden tog den daglige omsorg langt over en time bare med fodring, vand og rengøring - og det var uden tid til kaffepauser og hygge med at kigge på kræene. Det var der, jeg fik kvalme. Bakkede ud og sagde: Det klarer du selv, hvis du absolut vil have så mange. Det ville han. Et stykke tid.
Men huset vi bor i har brug for en meget kærlig hånd og han opdagede, at han ikke havde tid til det, fordi hønsene var så mange.
Nøgenhalsene er nu solgt. Det samme er braklerne. På nær de par stykker vi beholder til æg, suppe og hygge. Andre må avle videre på de smukke dyr. De grimme bliver her :-D Og jeg glæder mig over; at få min mand igen.. og over at få lysten til at holde høns igen.. jeg kan mærke, kvalmen er ved at lægge sig.