Jeg ved ikke om du kender den gamle vittighed med de tre tosser der skulle lukkes ud, men først skulle svare på hvad 2 plus 2 giver. Alle 3 sagde 4, og da overlægen ville vide hvordan de havde fundet ud af det, pegede de på deres albue og fortalte at de da havde brugt den der.
Nogenlunde sådan er også min erfarring med høns. De kører på vanen, og ændrer man nogetsomhelst opstår der enten panik, eller alt bryder sammen. 3 meter kan de lige overskue i en snæver vending, især hvis der lokkes med godt guf, men alt udover det og deres 4 kilobyte harddisk er overbelastet. Jeg har tit oplevet at de prøver på at komme igennem hegnet på et sted hvor der aldrig har været åbent. Kort sagt. De løber efter næbbet og sikkerhedschefens (Hanens) anvisninger, indtil området bliver en vane for dem.
I følge min erfarring er det også grunden til at man ikke skal ændre for meget på omgivelserne. Jeg har to temmelig meget tummelumske høner der ikke kan finde ud af nogetsomhelst fordi de er ved at flytte 200 meter. Det bliver de snot forvirrede og urolige af.