Hej folkens
Jeg er en af opfinderne bag dette hus og lad mig se om jeg ikke kan besvare alle jeres spørgsmål på én gang.
1. det er kun ment som et hus - løbe/hønsegård skal etableres ved siden af (på jorden eller på skure), og vil også blive en del af vores pakkeløsning.
2. ja, det er design, men alt er gjort for at tage mere end blot hensyn til dyrene. f.eks. anbefaler vi maks 8 høns pr. modul, hvilket er dobbelt så meget plads som industrielle øko-høns har.
3. ang. rengøring. Der medfølger en centreret udmugningsspatel - det gør det mulig at rengøre hvert modul med én cirkulær bevægelse. endvidere påtænkes en kompostløsning, så hele projektet kan være et lukket økosystem -- organisk affald --> høns --> gødning --> til urtehaven...
4. høns levede for mange år siden i træerne, så at skulle have hønse/løbegård på et skur, eller, at det er 'etagebyggeri', skulle ikke være noget problem for dem... men det ser vi så snart der kommer testhuse ud...
5. huset kan bestå af så mange moduler som man ønsker. Dog har vi krav om at mindst ét er med redekasser - altså æglægningsrum. Endvidere installeres firkantede siddepinde i de tilstødende rum - for ja, høns vil gerne putte sig sammen
6. ang. computertegninger (renderinger). Vi starter produktionen i næste uge og der vil senere komme et par testhuse op på Nørrebro (på KEA og i De Gamles By), der vil der blive taget 'rigtige' billeder af disse
7. huset er støbt af et fuldstændigt bæredygtigt materiale, hvilket gør at det, som nævnt, f.eks. kan graves ned, komposteres, eller stå som en grøn søjle efter evt. endt brug. Der bruges hamp, muslingeskaller og linoliemaling, samt genbrugs enkeltglas-vinduer og høvlede genbrugsgulvbrædder. Der påsættes volierenet efter lovmæssige krav - alt dette ikke-komposterbare påtænkes selvfølgelig som en pantordning, så dette kan leveres tilbage hvis ønsket.
Tak for en dejlig debat om emnet - skriv endelig igen hvis der er noget I ikke har fået besvaret eller hvis der skulle være andre spørgsmål, idéer etc.
venlig hilsen
Morten Ingemann
www.opfinderi.dkhttps://www.facebook.com/ifonlywhatifthenwhat