Fældningslængden, hvor der mangler æg, svinger lidt fra dyr til dyr. Men 6-8 uger tror jeg ikke er helt ved siden af.
At der ikke længere ses løse fjer i hønsehuset, er ikke ensbetydende med at man skal/kan forvente genoptaget æglægning. Æglægningning reduceres/indstilles ikke pga tab af gamle fjer, men pga af sætning/opbygning af nye fjer (det er dannelsen af nye fjer der kræver øget energi).
Men en stor mængde løse fjer i hønsehuset kan tages som indikator for at der i nærmeste fremtid vil være færre æg at høste, fordi nye fjer skal dannes.
Ægproduktionen kan stimuleres i den mørke del af året ved at give hønsene kunstigt lys. Ægproduktionen er afhængig af optagelse af tilstrækkelige mængder protein til at hønsene både kan holde varmen, og have energioverskud til at producere æg. Er tiden (med lys), hvor de kan optage føde/protein, for kort, vil de kun optage energi til at holde varmen/holde sig i live.