Hej med jer
Sørme så, om der ikke er kommet kyller idag !!! Det er så stort, og hane + 2 høns der ikke ruger, besluttede sig endda for at tage den store indhegning i brug, som min kæreste og jeg har lavet, og som de ikke har gidet bruge før (hvilket var til stor undren for os). Men idag gik de ud og har bare boltret sig og hygget på den store grund

Det er så dejligt, så der er virkelig lykke i den lille hønsefamilie idag.
Min kæreste havde været derude om morgenen og ikke lagt mærke til noget, men da jeg tilfældigvis var derude, besluttede hønen sig for at komme ud og så var der pippen !! så jeg kunne tydeligt høre dem, men har ikke set dem.
Jeg tænker på om kyllerne mon stadig er på vej ud?
Jeg har indrettet et lille rum, der er adskilt fra de andre med hønsenet, med god halm samt ekstra halm i en kasse, strøelse og en lille meget lav sandbakke, vand og mad, og der er det meningen de skal bo den første tid.
Men hvornår kan jeg flytte hele den lille familie?
og vil hønen selv vælge sin nye rede, når hun kommer derind med alle kyllerne?
Glæder mig til Jeres råd

Lui.