Avlsskemaer?

[Serama]

Jeg mangler nogle gode avlsskemaer til avl af mine Serama. Skemaerne skal ikke betinge udefrakommende "blodfornyelse", men bestå af linieavl og indavl.

Jeg ved at der tidligere har været trykt en del skemaer af den type. Jeg ønsker IKKE at tilføre min stamme nyt blod udefra, for hver gang der sættes indkøbte dyr i en stamme, ændres der meget på gensammensætningen og det gør det umuligt at udføre et reelt stykke avlsarbejde.

Jeg ønsker at foretage en kraftig indavl for at "fjerne" uheldige arveegenskaber fra mine stammer og gøre dem homogene, så jeg ikke skal udruge så mange kyllinger for at få et godt (udstillings)resultat.

Desværre ser det ud til at de fleste af de Serama, som blev så populære efter Nielsens hane var vist på et sjællandsk hønsarrangement, er forsvundet i vinterens løb. Så det bliver nok vanskeligt at finde nogen "samarbejdspartnere", som vil udføre et tilsvarende stykke avlsarbejde?

De første hurdler der skal overvindes er indkrydsning af Chabos og andre små racer i den oprindelige bestand. PT har jeg ca. halvt af disse "hybrider" og halvt renavlede som kommer fra enten Malaysia og Jerry Schexneyder (USA).
Indkrydsningen af andre racer har bl.a. givet en forstærket letalfaktor, lang ryglinie, tykke og korte løb, blå hudfarve (fra silkehøns) og  andre uheldige ting.
Jeg ved at det bliver et kæmpearbejde og at hjælpen skal findes hos gamle opdrættere af racehøns, som aldrig indkøbte nye dyr, men alligevel altid lå øverst på præmiestigen på udstillingerne.

Hvis der er nogen der har sådanne avlspapirer i deres gemmer, så vil jeg meget gerne se dem (gerne som kopi på mail). På forhånd tak!

[Frank H. Kristensen]

Nu er jeg ikke ligefrem en gammel opdrætter af høns, som ligger i toppen på præmielisten, Men jeg ved lidt om gentik og har i de senere år især læst materiale om gamle avlsmetoder og lært noget af de ældre opdrætter om hvordan de gør. Det er nu mest fra duerne jeg har lært dette, men det kan nemt overføres til hønsene og kører videre den vej.
Det jeg blandt andet har fra de gamle bøger, der beskriver de endnu ældre opdrættere er at de kørte med to hovedstammer. Det fungerede at sådan at når den ene var på toppen og vandt præmier var den anden derhjemme og blev forbedret i de punkter der ikke var nær så gode. Når den første stamme så fik nogle punkter der skulle rettes op med nyt blod var den anden klar til at blive sendt afsted og vinde præmier og sådan foresatte det så de altid vandt og forbedrede punkterne på deres dyr.
Billed 1:
Her tager man udgangspunkt i et rigtig godt dyr og her for eksempels skyld har jeg valgt at fokusere på en hane. Denne hane skal være et prima dyr, men selv sådan et dyr vil have et par punkter den ikke er så stærk på igen og her skal man sørge for at høne er meget stærk på disse punkter for at man ikke får avlet disse svage punkter for fast i stammen.
Herefter tager man den bedste hønekylling og sætter ind på sin far igen og deres afkom vil ligne faderen endnu mere, da de nu indeholder 3/4 af hans gener. Denne måde forsætter man på ved at sætte far på datter i 4-5 generationer. Her finder man virkelig ud af hvad der ligger i generne både godt og dårligt. Nogle gange må man stoppe midtvejs i denne fremgangsmåde fordi det mindre gode ting tager overhånd eller dyrene viser indavlsdepression.
Når man har anvendt denne metode vil dyrene være en hel del indavlet, men også meget homogene og især i videravl med andre stammer kommer det til udtryk. For generne er blevet så godt avlet fast i stammen at selv et fremmet dyr med andre gener ikke vil komme til udtryk i afkommet lige med det samme.
Metoden kan også bruges med en høne hvor man bliver ved med at parre hendes hanekyllinger tilbage på hende.
Billed 2:
Her tager jeg udgangspunkt i hvordan man hurtigst fremavler en homogen stamme uden at den bliver for indavlet til at starte på. Hvilket er et godt udgangspunkt for mange mennesker, som ikke kan styre eller håndtere hvis en stamme bliver for indavlet til at starte på.
Jeg starter med at parre to dyr sammen. Herefter tager jeg de bedste hønekyllinger og parre tilbage på deres far. Af disse kyllinger vælger jeg så den bedste hane og parre tilbage på dens mødre og sådan bliver jeg ved. På denne måde skifter man med hanens og hønernes dominants i avlen og det er dette som er med til at der går længere tid før stammen får problemer med en indavlsdepression, men sammentidig bliver en meget homogen stamme, der afslører hvad den indeholder.
Billed 3:
På dette skema har jeg taget fokus i hvordan man kan indavle en stamme sammentidig med at der er en hvis genvariation så den kan køre i adskillige år før man skal have nyt blod ind på enten fra en af de andre stammer man har eller fra en helt anden opdrætter. Ved denne metode er det vigtigt at man ved hvilke æg der stammer fra hvilken høne for den videre avl.
Man starter ud med en hane og to høner, som giver nogle kyllinger. Kyllinger efter den ene høne vælger man så den bedste hanekylling til videre avl, imens man fra den anden høne vælger de to bedste hønekyllinger. Meningen er så at man foresætter på denne måde med bedste hane fra den ene høne og to bedste høner fra den anden avlshøne. På denne måde kører man nærmest hele tiden med sammenføring af to stammer.
Her skal man være opmærksom på hvilke æg der kommer fra hvilken høne for at denne metode skal have sin virkning.
Billed 4:
Den sidste metode tager jeg udgangspunkt i hvordan man sammenkører to forskellige stammer, så det bliver til en homogen stamme til sidst. Problemet med at parre to vidt forskellige stammer er ofte at man får en meget stor genpulje med stor variation i generne hvilket kan give udtryk i en masse meget forskellige dyr især i afkommet. Dette kan gøre at man skal ligge rigtig mange dyr til for at opnå de dyr man vil i forhold til en homogen stamme hvor man ikke behøver det store tillæg for dyr der ligner hinanden og som man kan bruge viderehen.
Denne metode tager man hanekyllingerne fra den ene stamme og parre sammen med hønekyllingerne fra den anden stamme og ligeledes med hønekyllingerne fra den første stamme med hanekyllingerne fra den anden stamme. Og denne metode bliver man så ved med genration efter generation. Her får man hurtigt at vide hvad der ligger af forskellige gener i stammen og kan få sorteret de mindre gode fra.
I denne metode sammeføres to stammer og derfor kan den kører i nogen år før den bliver for indavlet selvom man ved denne metode kører en ret kraftig indavl og derfor skal passe lidt på med tiden at det ikke pludseligt siger stop og man kan ikke komme længere.

Håber dog at nogle kan bruge dette til noget og husk nu at høns ikke har store problemer med indavl bare de er sunde og raske. Sådan er de skabt for naturens side og derfor behøver man ikke at være så bange for det altid.

[Frank H. Kristensen]

Kan lige se at det sidste skema er gået galt og jeg har parret hane med hane og høne med høne. Det får man ikke meget ud ad, så det er selvfølelig hanen fra det ene hold på hønen fra det andet hold og omvendt.
Skal lige siges at når man gerne vil opnå en renselse af en stamme er det bedst at man kun starter med 1-2 høner pr. hane og først senere hen sætter antallet op.

[Henrik Helms Madsen]

Super Info Frank.
Jeg takker her på sidelinien og følger denne tråd.

[Frank H. Kristensen]

Jeg siger mange tak for rosen. Nu har jeg set lidt nærmere på Serama profil og umeldbart troede jeg at det var ham der en dag skulle lære mig noget om genetik med de gode resultater han opnår, men det kan også nås endnu.

[Susanne]

Sikke en grundig og letforståelig gennemgang af de forskellige muligheder.

Den skal jeg lige have nærlæst et par gange mere.

Den er printet ud og sidder allerede i min hønsemappe.

Tusind tak, Frank :-)

[Linda Andreasen]

Jeg takker også 
Sikke dejlig " dansk" du skriver  normalt har jeg svært ved at huske alle de frække hønse ord  men det du skriver kan jeg forstå

[Serama]

Desværre tror jeg at jeg har formuleret min efterlysning forkert.

Det jeg efterlyser er, gamle optegnelser fra nogle af de gamle opdrættere der havde avlscentre for specielle racer og derfor har arbejdet med den samme race i mange år.
Jeg ved at de findes, for jeg fik for en del år siden, nogle kopier fra en nu afdød opdrætter og det var kopier fra en gammel bog, men hvilken ved jeg ikke. Optegnelserne var lavet, dels som "dagbogsoptegnelser", dels som skemaer og de skemaer/optegnelser jeg fik omhandlede "Hvide Italienere" og "Sussex". "Italieneropdrætteren" tilførte ikke nyt blod til sine stammer. Dengang avlede man efter både det eksterne og produktionsværdien i stammerne. For Serama er det vigtigt at reproduktions evnen (evnen til at yngle) er god, selv om der er tale om (meget) små dyr. Begrundelsen med at de små dyr ikke er "rummelige nok" til normal æglægning (hvad man så lægger i det) - en Kinesisk Vagtel og en Kolibri kan yngle, selv om de er mange gange mindre end en Serama.

@ Frank

Jeg håber ikke du har brugt alt for meget tid på at finde de viste skemaer frem, for den type har jeg allerede selv. Jeg har for øvrigt fundet de aller bedste i mine hollandske og tyske bøger om avl af kanariefugle.  , men den tyske bog: 'Vererbung bei Hühnern und Wassergeflügel' af Armin Six og Betinna Müller er også et godt opslagsværk (det jeg anvender mest), for begyndere med interesse for arvelighedslære.

[Frank H. Kristensen]

Mange tak for rosene ord igen.

Jeg kan godt se at jeg har misforstået dig lidt, men til gengæld brugte de også nogle af disse metoder i avlen på avlscentrene og mange af de gamle billeder jeg ser fra den tid har de to stammer af samme varietet og dette er i princippet også nok til at holde en stamme kørene i resten af din levetid og dine børns hvis man gør det rigtigt og endda endnu længere tid for den sags skyld.

Bogen du anbefaler synes jeg rigtig godt om og den er dejlig nem at forstå for en der ikke er særlig god til tysk. Jeg har også andre bøger af Armin Six, men dem forstår jeg simpelhen ikke. Der er for mange svære ord og den måde det er formuleret på.
Og det med bøger fra andre dyregrupper er tit rigtig gode og man kan lære en del om genetikken og forskellige avlsmetoder. Jeg fandt nogle interessante nogle ved ræve og minkavl. Fandt også for en del år siden hvordan man gjorde med mus med kraftig indavl og sammentidig selektion for de gener man ikke ønskede. Desvære kan jeg ikke finde den igen.

Hvis du får fat i nogle gamle optegnelser ville jeg elske at dykke ned i dem og lære noget. Det er sådan noget jeg godt kan lide at arbejde med.