Åhh ja, billig sprut og varmt vejr...farlig cocktail

En anden episode fra samme ferie:
Vi havde været inde i en større by for at proviantere og der var også røget lidt af de våde vare indenbords. Vi havde fortøjet båden i industrihavnen, åbenbart et sted hvor der ikke måtte fortøjes, men det kunne vi jo ikke liiige vide, når vi nu ikke kunne sproget.
Da vi i løftet stemning, - min far gik og sang tysk opera, eller det vil sige det mente han at han gjorde, blev vi stoppet af en temmelig negativ gendarm!! Han sagde en masse til os meget hurtigt lige efter hinanden og pegede hen mod kajen hvor vi lå fortøjet.
Da vi kigger der hen kan vi ikke se noget af selve båden, kun toppen af masten

Min far ser helt forkert ud i ansigtet og hvisker til os at nu brænder det altså på og at vi skulle skynde os at forsvinde ellers ville vi nok blive anholdt.
Derefter begyndte han at skraldgrine, vender sig mod gendarmen og siger på klingende dansk: "ja, ja, ja, vi går nu, men ikke før du lige tager i mod dem her!!" hvor efter han begynder at fylde gendarmens lommer op med appelsiner, som vi har købt inde i byen.
Vi andre begyndte bare at grine helt vildt, samtidigt med at vi begyndte at løbe ned mod båden. Men hvordan i alverden skulle vi dog komme ombord???
Vi sprang ud mod masten og kurrede ned, hvor efter motoren blev startet. Vi samlede min far op og skyndte os ud af havnen mens vi skrald grinende alle sammen.
Gendarmen stod på kajen og spise appelsiner og rystede på hovedet af os, mens min far sad bag roret og fortsatte med at synge hans udgave af tysk opera for fulde gardiner og med et glas billigt sprut i hånden.
Se det er ferien man kan huske
