Med forlov, Mikkel, klipper jeg lige lidt fra dit indlæg.
Jeg har nemlig helt tilfældigt, på skrivebodet foran mig, liggende en lille skrivelse fra 'Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri' fra slutningen af december 2011. Denne skrivelse vedrører 'Tid for besætningsopdatering i CHR'.
Den siger: Fra 1.oktober 2011 er det lovpligtigt at foretage indberetningen elektronisk. Bla, bla ...
Længere nede på side 1 af denne skrivelse fremgår: Er du registreret som ejer af en besætning i CHR under dit CPR-nummer, og er du født før 1 oktober 1951, har du mulighed for at indberette besætningsoplysninger til CHR på papir.
Min besætning er registreret på CPR-nummer da det er ren hobby. Jeg er født efter den angivne dato. Men jeg skal nok klare mig i denne forbindelse da jeg er vandt til at bruge EDB i mit daglige arbejde. Men hvad med alle mine jævnaldrende som ikke er vant til EDB i det daglige. Og hvad med alle de småbrug, der stadig findes (omend de bliver færre og færre) og som er registreret på et CVR-nummer. Tja - både mine jævnaldrende registreret på CPR-nummer og alle småbrug registreret på CVR-nummer har ikke noget valg. De SKAL registrere elektronisk.
En noget arrogant tilgang fra en offentlig myndighed, men jeg tror det bliver svært at kæmpe imod.
Helt i orden, og jeg er fuldstændig enig! Jeg har en far, som aldrig har brugt computer førend at jeg har lært ham det. Han kan ikke lære sig selv nye ting, som eksempelvis jeg kan, så hver gang han skal noget nyt, så må jeg lære ham det, og han er altså kun 44 år gammel
Vi har netop også det papir liggende med indberetning til CHR, min far er ret meget på spanden, eller han kan godt bruge meget lang tid på det og så finde ud af det til sidst, men det tager gerne meget lang tid.
Det er på ingen måde rigtigt, men sådan er det bare.
Til gengæld vil jeg sige, at langt de fleste idag faktisk kan finde ud af det, ihvertfald dem som er op til midt i 30'erne-sidst i 30'erne. Jeg har 84 børn til gymnastik, hvor vi i år for første gang har kørt med online tilmelding, og kun online tilmelding. Jeg har kun haft en forælder, som ikke kunne finde ud af det, resten har selv fået meldt til. Det synes jeg er ret godt ud af så mange forældrepar.