Tak for svarene

Man skal jo lære så længe man lever...
Hvis hønen havde holdt til dagen efter havde hun helt klart fået antibiotika. (Og desværre var jeg lidt i et dilemma, idet vi havde gæster - for ellers var jeg sust afsted en times tid efter antibiotika fra vagtdyrlægen med det samme om aftenen. Men ikke sikkert jeg havde nået det alligevel...).
Umiddelbart synes jeg vinterpausen med æglægning er kommet naturligt, så jeg tror ikke det har skyldtes æggelederbetændelse, omend jeg ved af erfaring fra hest, at bughindebetændelse er knap så rart og dødeligt...
De startede med en ordentlig omgang efterårsfældning, da de ophørte med æglægningen, og da de kun har dagslys, har de mange mørke timer ikke stimuleret æglægningen.
Jeg tror heller ikke der var tale om coccidiose, idet der ikke var tegn på blod i afføringen.
Det kunne måske godt have noget med fordøjelsen at gøre... De har skiftet foder et par gange - den ene gang, da jeg ikke længere kunne købe økologisk hønsefoder der hvor jeg plejede. Jeg tror der blev spist lidt mindre foder dagen op til hun blev syg, men da de har ad libitum foder og de endelig havde været lidt ude i haven, tænkte jeg ikke så meget over det. Sneen har gjort, at de kun sjældent kunne komme ud i haven og finde foderemner de evt. manglede... Desuden har smittetrykket formentlig været for højt i hønsehuset. Hurra for tøvejret, selvom jeg nu også godt kan lide sneen...
Ang. spændt bug, så nåede jeg ikke at lægge så meget mærke til det... men det er ikke usandsynligt. Jeg har ikke helt vidst, hvor jeg skulle mærke, men vil helt klart øve mig i at mærke, hvordan det er normalt, så jeg kan spotte forandringer.
Måske kunne det være sur kro, men måske ikke på grund af foderet, for jeg lagde ikke mærke til rådden lugt ud af næbbet og afføringen var ikke sparsom.
Af de svar jeg har fået hælder jeg til at det var en infektion i kroen (også sur kro).
Til sidst et par spørgsmål:
- Hvor meget mad/vand kan en høne optage af foder/vand ad én gang/over tid? (hvis man evt. skal fodre en syg høne) Jeg gav først 30 mL vand med lidt salt.
- Hvor mærker man huldet på en høne?
Og ja, der går lige nu en ensom og forladt høne rundt i haven... jeg håber hun ikke stikker af, for at finde en ven. Jeg holder lige en lille karantæneperiode (hvad vil i anbefale?), i tilfælde af, at hønen døde af noget smitsomt...
Men hvis der er nogle, som har et par faverolles-damer i overskud, hører jeg gerne om det

Helst under 2 år gamle og helst én omkring et år, samt én unghøne, som er klar til at flytte hjemmefra

Vi er endnu ikke klar til at udvide med en hane, hvilket ville være mest optimalt, men for at en høne igen ikke skal skal føle sig ene og forladt, udvider vi gerne med en høne mere... Og der ser ud til, at der er plads til den.