Mine små silkehøns har været på "sommerferie" i den ende af haven hvor ukrudtet gror frit, og har der om natten boet i et flytbart lille hønsehus.
Nu er tiden til at de flytter tilbage i det gode efterårs og vinter egnede tætte hønsehus, men den ene lagde sig på æg for snart 2 uger siden, og nu har en mere lagt sig! Det er første gang for dem begge.
Problemet er at de ikke har lagt sig på den faste bund, men helt ude i et hjørne direkte på græsset, men altså stadig inde i huset.
Det har jo været fint nu i tørken, men med den regn de lover, vil der helt sikkert komme vand ind under dem.
Hvad kan jeg gøre? Kan man godt forsigtigt flytte dem og æggene ind i det rigtige hønsehus, evt. om aftenen når de er rolige i mørket?
Det skal lige siges at æggene højst sandsynligt er befrugtede da de går med en hane.
Håber nogen kan hjælpe
Mvh Anne