Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Fjerplukning  (Læst 6645 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Fjerplukning
« Dato: 24 Oktober , 2015, 18:52 »
Hjælp. Jeg har lige opdaget, at én af mine høner er fjerplukker. Jeg har mange forskellige racer i forskellig alder, og den plukkende høne er den ledende høne. Hun er 2 år gammel, hvilken race ved jeg ikke (både fjer og top). Problemet opstod i foråret, da en welsumer blev helt skaldet på ryggen. Jeg troede, hun selv plukkede sig, og hun fik hønsedækken på. Det har hun endnu, for hun har ikke fældet og er stadig bar på ryggen. Senere manglede en maranhøne fjer i rumpen og på håndroden. Nu har hun fældet og er fin igen, men jeg undrede mig over, at en anden høne, som fælder, ikke snart fik flere fjer over haleroden. Der var lidt blod på hende i går, så hun blev behandlet med klorhexedin.
I dag så jeg "førerhønen" plukke en fjer af hende, og det fandt hun sig bare i.
Der har aldrig været den slags unoder før. Mine høns bor i en stor boks i stalden, der er pinde, afvekslende foder ad libitum, redekasser osv. Deres hønsegård er stor, og der er bevoksning, men de er for det meste i udegården på 3-400 m2. Her er græs og bevoksning og et lille læ. De har lige for nylig også fået adgang til 100 m2 græs og gravet bed i haven, så de har ingen grund til at kede sig.
Jeg har isoleret synderen, men hvad gør jeg videre?
Jeg har ikke mod på hønsebrillerne, og jeg vil bestemt ikke smøre resten af flokken med hjortetakolie.

Offline Jens S

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 256
    • Jens Stolt photography
Sv: Fjerplukning
« Svar #1 Dato: 24 Oktober , 2015, 19:51 »
Alle utidigheder med høns straffes med øksen og suppegryden.
Du skal ikke begynde at spekulere på løsninger, du har fundet synderen og identificeret problemet.


Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Fjerplukning
« Svar #2 Dato: 24 Oktober , 2015, 19:57 »
Tak for dit svar, men det ville jeg jo være ret ked af.
Der må da være en årsag til, at en høne begynder at opføre sig så tåbeligt?

Offline Jens S

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 256
    • Jens Stolt photography
Sv: Fjerplukning
« Svar #3 Dato: 24 Oktober , 2015, 20:09 »
Og hvad vil du bruge den viden til?

Vil du psykoanalysere hønen? Eller vil du have en fejl, du kan fordømme dig selv på?
Eller vil du sidde og mimre og have ondt af nogen og dig selv og dine høns.
Det kan lade sig gøre.

Sagen er at du interagerer med dyr, det har konsekvenser. De dør, du lever, eller omvendt.
Det bestemmer du.

Jeg siger bare: Slut problemet, kom videre, lav noget konstruktivt, og husk og lær.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Fjerplukning
« Svar #4 Dato: 24 Oktober , 2015, 20:16 »
En årsag til fjerplukning kan være proteinmangel, så hvis du gerne vil prøve at redde synderen, kan du prøve at øge proteinmængden i foderet - en servering af kød et par gange om ugen er nok det nemmeste, og det hønsene vil sætte størst pris på.
Jeg har flere gange rådet hønseejere med 'plukkeproblemer' til at forsøge dette og det har så stoppet plukkeriet
Jeg kan være lidt usikker på, om det vil virke i dit tilfælde, når det kun drejer sig om en enkelt høne - men det er da et forsøg værd, hvis du er glad for hønen.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Fjerplukning
« Svar #5 Dato: 25 Oktober , 2015, 07:59 »
Jeg hører nu også til dem der - når et dyr skranter - forsøger at finde årsagen og afhjælpe det - om det så skal koste et dyrlægebesøg. For mig er det spændende ved at holde dyr at tage ved lære ,blive bedre og dygtigere til at passe dem. Jeg ville gøre som Helle foreslår.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Fjerplukning
« Svar #6 Dato: 25 Oktober , 2015, 08:04 »
Tak for jeres svar.
Jeg vil prøve at give hende mere protein i den næste uges tid. Det kan i hvert fald ikke skade; hun fælder i øjeblikket.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Fjerplukning
« Svar #7 Dato: 25 Oktober , 2015, 08:07 »
Tak for jeres svar.
Jeg vil prøve at give hende mere protein i den næste uges tid. Det kan i hvert fald ikke skade; hun fælder i øjeblikket.

Så har hun ekstra godt af et protein-boost.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Fjerplukning
« Svar #8 Dato: 11 November , 2015, 22:02 »
Jens har da sikkert ret i, at jeg er et selvmedlidende tudefjæs, men på nuværende tidspunkt tager det 1 år at erstatte en høne, så jeg ville da lige prøve et par gode råd først.

Damen kom i fængsel (eget aflukke på den anden side staldgangen). Hun fik ekstra proteinrig kost og masser af sunde lækkerier, og det gjorde resten såmænd også.

Efter knap 2 uger kom hun så ind til de andre igen. Hun har med stor selvfølge indtaget sin plads som den højst rangerende høne, men hun opfører sig pænt; ikke noget med fjerpilleri eller hakken på andre.

Den høne, jeg så hende pille fjer af, har fået nye, fine fjer, og ingen plukker dem af.

Om det er ost, pølser mm, stuearrest eller tilfældighed ved jeg ikke, men foreløbig har hønen reddet livet og begynder forhåbentlig snart at lægge æg igen efter fældningen.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Fjerplukning
« Svar #9 Dato: 12 November , 2015, 05:18 »
Det var godt  /o

Jeg synes selv, det er noget mere lærerigt og sjovere at prøve at finde årsagen til et problem, end blot at hakke hovedet af problemet - det sidste lærer man i hvert fald ikke noget af.

Hvis ellers de fysiske leveforhold er i orden, så hønsene ikke plukker hinanden af kedsomhed, stress og frustration, så skyldes fjerplukning meget ofte proteinmangel. Hønsene er instinktive så kloge, at de udmærket ved, at de kan dække deres proteinunderskud ved at æde fjer ....... og æg - så ægspiseri er ofte heller ikke 'bare en dårlig vane' men et mangelsymptom.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Canarche

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 124
Sv: Fjerplukning
« Svar #10 Dato: 12 November , 2015, 06:41 »
He he. Vi mænd er nok lidt hurtige med øksen. Jeg havde en Plynouth rock her i foråret der terroriserede mine to Maraner. Den burde jeg have klappet hovedet af istedet for som jeg gjorde, at sætte den over til genboen. Der løb den ind i en duehøg. Næste gang griber jeg øksen. Så får jeg da i det mindste mad.
0.2 SK Marans Tykben og Tyndben
1.0 Handicappet Sumatra hane Muks