Velkommen på forum, John

Mht. dit spørgsmål, skriver Flemming Schiøtte om det i bogen "Det rimelige hønsehold", kan lånes på biblioteket. Se side 88 og frem, hvor han beskriver et forsøg med danske landhøns, der har overnattet udenfor med temperaturer ned til - 26
oC, flokken trivedes fint under forsøget, og da foråret kom var den fuldt vital og med normal formeringsevne, hønsene fortsatte med at lægge æg med temperaturer ned til - 14
oC. Det betyder dog ikke at Flemming Schiøtte anbefaler at holde høns uden hus, og især efteråret kan være krævende for hønsene med rusk og regn; høns tåler som bekendt ikke fugt og træk.
Du kan fint klare dig med et uisoleret træhus, det har jeg selv, og mine høns er i meget fin form. Fordelen ved et hus er også, at dyrene er beskyttede mod f.eks. ræve og mår om natten og i de tidlige morgentimer, hvor hønsene typisk ville flyve ned fra deres nattelogi, og hvor ræven stadig er på morgentur.