Hønen med blod fra kammen blev isoleret i et stort fuglebur (burhøne

) som blev placeret på gulvet i hønsehuset, så hun på en måde stadig var sammen med flokken.
Blødningerne er stoppet og hun ser ud til at have det fint, bortset fra en masse størknet blod i fjerene på hovedet. Hun får lov at leve som burhøne ihvertfald 1 dag endnu.
Her til aften var det igen blod på foderautomaten. Jeg efterså samlige høns inkl haner, men kunne ikke se at nogen af dem havde blødt, så jeg er lidt i vildrede om hvad der sker.
Der skulle ikke være noget der stikker ud eller frem eller lignende som de skulle kunne komme til at rive sig på.
Men jeg holder selvfølgelig godt øje med dem og gennemser flokken igen i morgen tidlig inden de får udgang.