Vi har lige dummet os...
I går aftes købte vi 2 hvide italienere, Det var mørkt, vi havde kørt langt og i lommelygtens skær så de fine ud.
Men da vi kom hjem så vi at de havde kalkben. ØV

Nu har jeg været på nettet og set forskellige ting. Jeg startede med at se her på forum og tog så i matas efter svovl. Men ak. Matas er ikke en materialist. De burde ændre deres slogan til " Matas - Hårshampo og Elisabeth Arden creme".
Nå men så på apoteket, ... men droppede det så, da de 200 foran mig ikke kunne komme hen til maskinen hvor man trækker et nummer.
På nettet igen. Og der har jeg mange steder set at folk anbefaler at smøre eller dyppe hønsenes fødder og løb i madolie. Og ligeså mange steder set at hvis man giver hvidløg i vandet så forsvinder de.
Og jeg har set at Rejnfan og Thuja indeholder giftstoffer der dræber mider og lus.
Så nu er slagplanen som følger.
Vi smører hønsenes løb og fødder med en blanding af madolie og knust hvidløg. Det har vi gjort her til aften og udover nogle indignerede "skråårk" og lidt surt "bok BOK" da jeg lagde dem om på ryggen så ingen problemer. (jeg behandler alle hønsene samtidig selvom dem vi havde i forvejen ikke fejler noget."
Vores høns kan godt lide rå hvidløg i sig selv, så der er ikke nogen grund til at vi skulle putte det i vandet. Vi giver bare lidt hver dag. Med mindre hanen æder det hele (kæmpe egoist som han er) så ryger det i vandet.
I morgen tømmer vi hønsehuset og sprayer hvidløgsolie rundt ved sprækkerne. Derefter ligger vi nogle kviste Thuja ind under redematerialet og hænger lidt op også og så skal alt renses.
Derefter lidt Diatomé jord i bunden af redekassen.
Så burde det virke.
Og hvorfor besværer vi så det ærede forum med dette nu hvor alt alligevel er besluttet??
Fordi det er meningen at vi så vil opdatere lidt i dette emne når vi kan begynde at se nogle resultater. De ting vi her vil anvende er alle "alternative" til at ringe til dyrlægen og få noget behandling. Og det er vel ikke nødvendigt at sige at vi ikke arbejder med tilbagehold på æg og kød når vi behandler med hvidløg og thuja.
Mvh Lisa & Klaus