Vi er lige kommet hjem fra skiferie og nu kan jeg se at en af vores små dværghøner ligger skruk. Hun kan have ligget i op til 10 dage allerede. Hun lå på 10 store ubefrugtede æg og et enkelt Dværghønse æg. De store høner må gå op i reden og ligge æg hos hende, men vores hane er en dværghane og hane hopper ikke på de store madammer, så æggene er ubefrugtede undtagen det ene hun selv havde lagt. Nu har jeg fjernet alle æggene og lagt to snyde æg, og så vil jeg købe nogle daggamle kyllinger til hende. Og så kommer mine spørgsmål :-)
Hun en lille sorthalet chabo, så hvor mange kyllinger (lys sussex) kan hun klare? Jeg flytter hende til et lukket kyllinge bur og de får varmelampe også, så hun behøver ikke kunne dække dem allesammen. Hvor stabilt skal hun ligge på den nye rede, før jeg forsøger at liste kyllinger under hende? Skal man helst liste kyllinger under om aftenen/ sidst på dagen eller hvordan?