Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Familiesammenføring uden for mange hak  (Læst 673 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline palleti

  • Bruger
  • Indlæg: 258
  • Livet er kort - spil bridge!
Familiesammenføring uden for mange hak
« Dato: 15 Juni , 2014, 16:12 »
Vi skal snart tage beslutning om "familiesammenføring" af to dele af flokken, og efterlyser input og ideer til hvad der vil være god timing.

Baggrunden kort: Vi har 5 høns. Den ældste høne Maren (førerhønen) lagde sig skruk, fik nogle rugeæg, da det ikke gav levende kyllinger fik hun 2 trefarvede sussex kyllinger at gå med, de er nu ca. 30 dage gamle.
Kort efter lagde yngstehønen Smukke (som er absolut lavest rangerende), sig også skruk og har nu udruget 3 Araucana kyllinger, som er 19 dage gamle.

Vi håbede at Smukke ville få mere status som skruk og mor, men hun formåede ikke at hævde sig over for de andre høns, hun puffede sig vældigt op, så stor og mægtig ud, og anbragte sig mellem den andre høns og kylingerne når de f eks blev for nærgående - men de ignorerede hendes forsvar, og behandlede hende som tidligere, hvor hun fik hak og blev jaget væk fra foder, osv.

Derfor indrettede vi et hjørne af haven og hønsegården med skrukhus til Smukke, der har hun gået i sikkerhed helt for sig selv med sine 3 kyllinger

Marens 2 kyllinger går altså sammen med flokken, er meget selvstændige, og nyder total beskyttelse, ingen af de andre høns tør røre dem. Helt anderledes vil det nok stille sig når Smukke og hendes 3 kyllinger, som også er noget mindre, skal tilbage i flokken. Jeg kan se en masse faldgruber og muligheder for problemer, så vi spekulerer en del på hvordan får vi dem integreret i flokken på en god måde. Jeg er f.eks. bange for at den stærke skruk vil stjæle de 3 små, og at de andre høns, især den næstnederste høne, som agerer "hak-uddeler", vil overfalde Araucana kyllingerne.

I haven er de i øvrigt kun adskilt af et trådhegn med 10 cm masker, så endnu kan kyllingerne fare frem og tilbage. Det tillader mødrene dog ikke, men alle har dog i hele forløbet været klar over hinandens eksistens.
0,1 Maran/Araucana, blå (Aura)
0,1 Araucana, guldhalset/blå (Carla)
0,3 dværg Wyandotter, blå, rød, gul columbia (Madam Blå, Brownie, Rappenskralden)
0,02 sorte Ea kyllinger
0,03 blå/kobber Maran kyllinger

Offline anneke

  • Bruger
  • Indlæg: 295
Sv: Familiesammenføring uden for mange hak
« Svar #1 Dato: 15 Juni , 2014, 18:35 »
Du skriver at kyllinger kan komme frem og tilbage, så kunne den stærke høne Maren for længst have overtaget smukkes kyllinger. De fleste høns vil ikke have andre kyllinger end dem de har haft under sig som helt små.
Med sammenføringen ville jeg vente til kyllinger ikke længere har brug for deres mor. Hun kommer aldrig op i hierarkiet når hun nu ikke kunne klare det i skruk tilstand, og sådan er det nu engang med høns. Hendes kyllinger behøver ikke at ende lavt i hierarkiet men hun kan ikke rigtig beskytte dem mod de andre. Høns plejer ikke at hakke kyllinger men de kan komme til skade når de går i vejen når Smukke skal have bank.
mvh. Anneke
Barnevelder, moskusænder, svanegæs.

Offline palleti

  • Bruger
  • Indlæg: 258
  • Livet er kort - spil bridge!
Sv: Familiesammenføring uden for mange hak
« Svar #2 Dato: 15 Juni , 2014, 20:28 »
Det var også sådan ca. de tanker vi har, vi vil prøve at holde dem adskilt indtil de mindste har en chance for at klare sig - dvs. lave hurtige undvigemanøvrer...

Her til aften var Smukke og de 3 små pludselig inde på de andres domæne, jeg tænker kyllingerne var gået gennem hegnet og for langt væk, og så er hun simpelt hen fløjet over til dem.

Vi fik ikke helt at se, hvordan det ville være gået uden indblanding. For det første var den gamle var gået tidligt i seng med sine 2 kyllinger, for det andet skyndte jeg mig at drysse lidt korn og startfoder på forskellige steder så de andre ikke behøvede at strides om pladsen. Kort efter var de 3 tanter gået på pind, og så kunne Smukke vende tilbage til skrukburet.

Nu håber jeg bare, at Smukke ikke får det lavet om til en flyveøvelse, de skulle nødigt få for mange ideer  ;D
0,1 Maran/Araucana, blå (Aura)
0,1 Araucana, guldhalset/blå (Carla)
0,3 dværg Wyandotter, blå, rød, gul columbia (Madam Blå, Brownie, Rappenskralden)
0,02 sorte Ea kyllinger
0,03 blå/kobber Maran kyllinger

Offline anneke

  • Bruger
  • Indlæg: 295
Sv: Familiesammenføring uden for mange hak
« Svar #3 Dato: 16 Juni , 2014, 00:11 »
Hvis Maren altid går tidlig i seng har du en mulighed der at blande hønsene lige inden de alle sammen går i seng. Men at der ikke skete mere tyder på at der ikke er så store problemer mellem dem for ellers vil Maren nok have kommet fra sengen for at være med hvor tingene sker. 
mvh. Anneke
Barnevelder, moskusænder, svanegæs.